Studerende Uddannelse Aarhus Jordbrug 0327

263 unge starter på en uddannelse efter nytår

Erhvervsakademi Aarhus kan til februar byde velkommen til 263 nye studerende. I alt har 556 søgt om optagelse på akademiets ni uddannelser med vinteroptag.

Tillykke. Du er optaget på Erhvervsakademi Aarhus.

263 unge har for nylig fået besked om, at de er optaget på en af akademiets ni uddannelser med studiestart i begyndelsen af 2021.

Rekordhøjt antal ansøgere

Akademiet har modtaget 556 ansøgninger. Det er en fremgang på 38 procent flere ansøgninger alt i alt og 40 procent flere 1. prioritetsansøgninger ift. sidste år.

Ny it-uddannelse hitter

Den nye professionsbacheloruddannelse it-arkitektur er kommet godt fra start og melder alt optaget. Uddannelsen har modtaget 58 ansøgninger til de 30 udbudte studiepladser.

Læs også nyheden: Ny it-uddannelse melder alt optaget

Flest vil være multimediedesignere

66 er optaget på multimediedesignuddannelsen. Uddannelsen havde ved ansøgningsfristen 1. december modtaget 104 ansøgninger, heraf 85 1. prioriteter.

Også it-teknologuddannelsen og dens engelsksprogede pendant IT Technology er populære med samlet set 129 ansøgere og 27 optagne.

Fremgang år efter år

Siden 2009 har Erhvervsakademi Aarhus oplevet en markant vækst i optagstallet. Til sommer forventer akademiet igen at få mere end 6.500 ansøgninger og optage mere end 2.500 nye studerende. Dog optages langt færre studerende til studiestart om vinteren og flere til studiestart om sommeren.

Kun få ledige pladser

Der er dog stadig enkelte ledige studiepladser til studiestart i februar 2021. Hvilke uddannelser, der er ledige pladser på, offentliggøres 15. december her på siden. Se info om ledige pladser her

Så mange optages der:

Multimediedesigner: 66
It-teknolog / IT Technology: 28
Datamatiker: 26
Laborant: 40
Webudvikling / Web Development: 28
Softwareudvikling: 14
Professionsbachelor i it-sikkerhed: 19
Professionsbachelor i it-arkitektur: 30
Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi / Chemical and Biotechnical Technology and Food Technology: 12

Studiestart i februar 2021

Der er studiestart mandag den 1. februar 2021.