Professionsbachelor i softwareudvikling
Lær om design og konstruktion af store datatunge distribuerede it-systemer.
Den 1½-årige professionsbacheloruddannelse i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse på datamatikeruddannelsen. Uddannelsen er for dig, som ønsker at indgå i design og konstruktion af store datatunge distribuerede it-systemer - emner som var i fokus på datamatikeruddannelsens 3. semester.
Der er studiestart på uddannelsen i august.
Vi optager dog ikke studerende på uddannelsen til start i hverken 2023 eller 2024.
Udvikling og implementering af avancerede tekniske systemer
Uddannelsen giver dig kompetencer til at deltage i udvikling af teknisk design og realisering af systemerne i et distribueret miljø. Og samtidig fokuserer den på anvendelse af udbredte metoder og teknologier.
Bliv systemudvikler eller -arkitekt
Som professionsbachelor i softwareudvikling kan du varetage en funktion som systemudvikler/arkitekt i forbindelse med udvikling af store distribuerede systemer.
Uddannelsen retter sig mod udviklingsarbejde i et samfund, hvor hastig udvikling af både samfundets generelle digitaliseringsbehov og branchens metoder er et vilkår.
Er du nysgerrig på andre uddannelser, der ligner denne?
Så tag et kig på:
Uddannelsen
Uddannelsen består af seks fag, et praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt. Uddannelsen udgør 90 ECTS.
Fagene omhandler forskellige problemstillinger knyttet til udvikling af store, datatunge og distribuerede systemer. Fagene gennemføres som adskilte fag med efterfølgende eksamen, og i dit afsluttende bachelorprojekt skal du skabe sammenhæng mellem fagenes indhold.
På hvert af de første to semestre har du tre fag, mens dit sidste semester (3. semester) består af praktik i en virksomhed og et afsluttede bachelorprojekt, som du typisk skriver i din praktikvirksomhed.
Du kan tage til udlandet på studieophold, sommerskole eller praktikophold i løbet af din uddannelse.
1. semester
Databaser for udviklere (10 ECTS)
Systemintegration (10 ECTS)
Valgfag (10 ECTS)
2. semester
Udvikling af store systemer (10 ECTS)
Test (10 ECTS)
Valgfag (10 ECTS)
3. semester
Praktik (15 ECTS)
Bachelorprojekt (15 ECTS)
Valgfag
Vi udvikler og udbuder løbende nye valgfag, som sikrer dig opdaterede kompetencer inden for dit interesseområde. Senest har vi udbudt:
- Sikkerhed (10 ECTS)
- Optimering og Machine Learning (10 ECTS)
- Programmeringssprog (10 ECTS)
Praktik og bachelorprojekt
På 3. semester skal du i praktik i en virksomhed. Opholdet giver dig mulighed for at koble din teoretiske viden med praktisk arbejde, og du styrker samtidig dit grundlag for en hurtig adgang til et spændende job. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, men vi stiller en lang række kontakter til rådighed.
Efter praktikken skal du skrive dit bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal have udgangspunkt i en praksisnær problemstilling. Problemstillingen til bachelorprojektet formulerer du i samarbejde med en ekstern partner, fx praktikvirksomheden. Løsningen af opgaven foregår normalt i tæt kontakt med virksomheden, og du opholder dig sandsynligvis i virksomheden i en stor del af perioden.
Her er der virkelig mulighed for at gå i dybden, og der er en god blanding af praktiske projekter, hvor vi blandt andet arbejder med den nyeste teknologi inden for mobile applikationer, cloud computing og messaging. Den teoretiske undervisning er med til, at vi lærer fundamentet for at konstruere store komplekse it-systemer
Andreas, studerende på professionsbachelor i softwareudvikling
Studieordning
Gå på opdagelse i studieordningen for uddannelsen
Få fat i en studie- og karrierevejleder
Ansøg om optagelse
Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på professionsbachelor i softwareudvikling på Erhvervsakademi Aarhus.
Adgangskrav
For at blive optaget på uddannelsen, skal du have en uddannelse som datamatiker.
Intet optag i 2023 og 2024
Vær opmærksom på, at uddannelsen ikke optager studerende til start i hverken 2023 eller 2024.
Find flere svar
Læs om sprogkrav, grænsekvotienter, udregning af gennemsnit, ventelister og meget andet
Praktik
På 3. semester skal du i praktik i en virksomhed.
I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.
I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.
Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.
Eksempler på praktikvirksomheder
Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:
- uCommerce ApS
- Merkle
- Vertica A/S
- Alexandra Instituttet
- JP Medier
- Dansk Supermarked A/S
- NN Markedsdata
- Novicell
- Kamstrup A/S
- Aarhus Universitet ITCrisplant A/S
Samarbejde med mange virksomheder
Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.
Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.
Vi evaluerer alle praktikophold
To gange årligt undersøger vi, om praktikken lever op til de studerende og virksomhedernes forventninger.
Se resultaterne af vores praktikevalueringer her
Skal I have en praktikant?
Information for virksomheder om praktiksamarbejde
Karriere
Dine kompetencer som professionsbachelor i softwareudvikling vil specielt være relevante i virksomheder, hvor behovet for at integrere it-systemer er stort, og hvor it-systemer er kritiske for forretningens overlevelse - samt i situationer hvor udviklingsprojekter inddrager forskellige former for outsourcing.
Du kan blandt andet få følgende jobtitler:
- Systemudvikler
- Backend-udvikler
- Systemintegrator
- Applikationsarkitekt
- Systemarkitekt.
Læs videre på kandidatniveau
En uddannelse fra et erhvervsakademi er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. En professionsbacheloruddannelse er på samme niveau som en bacheloruddannelse. En del af vores dimittender bliver optaget på relevante kandidat- eller masteruddannelse i Danmark eller i udlandet. Vær opmærksom på, at du måske skal tage suppleringsfag for at opfylde adgangskravene, og at der kan være begrænsede antal studiepladser på de enkelte uddannelser.
Her er eksempler på relevante kandidatuddannelser for uddannelsens dimittender. Der kan være andre muligheder for videreuddannelse.
- ITKO - It, kommunikation og organisation (Aarhus Universitet)
- Cand.it i webkommunikation (Syddansk Universitet)
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.
Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse.
Så mange får job
Se ledighedstallene for dimittender fra en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus her
Studieliv - som studerende på Sønderhøj
Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og sociale aktiviteter kendetegner alle Erhvervsakademi Aarhus' afdelinger.
Vores bygninger på Sønderhøj ligger lige ved Viby station – kun 5 min. i tog fra banegården. Her er langt de fleste af vores studerende og uddannelser samlet. Vi har lokaler i to bygninger. Sønderhøj 30 er vores hovedbygning, og Sønderhøj 7G er et helt nyt uddannelseshus, indviet i august 2018.
Arrangementer for studerende
I løbet af året er der en lang række arrangementer for studerende - både sociale, faglige og karrierefremmende. På vores intranet, Studieupdate, kan du altid følge med i de kommende arrangementer.
Bar og studielounge – Brug vores studiebar, Basement
Basement er vores officielle studiebar. Stedet for gruppearbejde, stedet for én enkelt med dine medstuderende og stedet for fest – for alle studerende, men også tilgængelig som det perfekte lokale til din fest.
Mandag til fredag er Basement åben kl. 8-16. Her kan du mødes med medstuderende i rolige og hyggelige omgivelser. I kan afholde gruppemøder, bruge stedet som læsesal eller bare hænge ud.
Torsdag og fredag er baren åben i Basement fra kl. 11.30. Der kan nydes alt fra en kop kaffe til øl og drinks. Bordfodbold, beer pong og et stort udvalg af brætspil er også tilgængeligt - og generelt er Basement altid åben for forslag til aktiviteter og konkurrencer mm.
Vi glæder os til at se jer i Basement.
Åbningstider
Basement er åben kl. 8-16 alle hverdage. Baren er åben torsdag og fredag fra kl. 11.30.
Kontakt
Fornem stemningen, få alle nyhederne og se specialtilbud først ved at følge "Basement Student Bar" på Facebook.
Kontakt barchef Henrik Lauridsen Moos på hemo@eaaa.dk eller mobil 7228 6081, hvis du har spørgsmål.
Bolig: Find et sted af bo i Aarhus
Når du skal flytte til Aarhus for at studere, kan du søge en ungdoms- eller kollegiebolig via Ungdomsbolig Aarhus
Der findes desuden et stort privat boligmarked og en lang række private boligportaler, hvor du kan søge ledige boliger i Aarhus.
Bøger: Besøg vores bibliotek og boghandel
På 1. sal over kantineområdet ligger biblioteket. Biblioteket råder over bøger, tidsskrifter, dagblade og forskellige e-resurser. Ud over dette underviser bibliotekarerne i informationssøgning og kildehåndtering i forbindelse med projekter. Du kan også låne kamera og udstyr til videooptagelse, hvis du skal bruge det til dine projekter. Du skal medbringe dit studiekort for at låne bøger mv. på biblioteket.
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00
Fredag kl. 9.00-14.00
Kontakt
Telefon: 7228 6040
Mail: bibliotek@eaaa.dk
Gå til bibliotekets hjemmeside
Ved siden af biblioteket finder du boghandlen FACTUM BOOKS. Det er en fag-boghandel med primært lærebøger på hylderne. Du kan også købe kontorartikler - fx ringbind, mapper, materialer til indbinding af opgaver osv. Som studerende får du minimum 10% rabat på både fag- og skønlitteratur. Det vi ikke har på lager, kan vi som regel skaffe hjem.
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag kl. 9.00-12.00
Ændringer i åbningstiderne vises på infoskærme eller på Studieupdate.
Kontakt
Telefon: 7228 6049
Mail: factum@eaaa.dk
Se FACTUM BOOKS' hjemmeside
Gruppearbejde i lækre omgivelser
På vores afdeling på Sønderhøj er der utallige gode og inspirerende faciliteter til gruppearbejde i de mange kroge og rum, som er skabt i den moderne indretning. Kravl fx op og sid uforstyrret i vores gule bokse i 3 etager med borde og sofaer.
Over kantineområdet finder du et stort fælles studieområde med bibliotek, boghandel, ServiceDesk (it-hjælp og -vejledning) og gode faciliteter til gruppearbejde, bl.a. grupperum, arbejdspladser, computere, kopimaskiner, printere og indbindingsmaskiner.
Som studerende har du adgang til vores bygninger døgnet rundt med dit studiekort.
Karrierecentret – deltag i kurser og få vejledning
I vores Karrierecenter får du inspiration og sparring, når det handler om at afklare og realisere dine praktik-, job- og karriereplaner. Fra start til slut på din uddannelse er du velkommen i Karrierecentret, hvor vi tilbyder både individuel rådgivning og kurser for grupper af studerende.
Du kan få hjælp til at skabe overblik over dine praktik- og karrieremuligheder og konkrete værktøjer til at komme tættere på målet. Vi tilbyder bl.a. kurser i at skrive en god ansøgning og et godt CV – og gennemfører praktisk træning i at gå til praktik- og jobsamtaler.
Kontakt
Du kan kontakte os på mail karriere@eaaa.dk
Netværk og råd for studerende
Studie- og akademiråd
Studie- og akademirådet er din mulighed for at få direkte indflydelse på din hverdag som studerende på Erhvervsakademi Aarhus. Læs mere om studie- og akademirådets arbejde
EAlumne
EAlumne er et netværk for nuværende og tidligere studerende. Her kan du udvide dit professionelle netværk – bl.a. ved at deltage i vores mange gratis faglige inspirationsarrangementer. Læs mere her og bliv medlem
Studenterhus Aarhus: For alle studerende i Aarhus
Studenterhus Aarhus er mødestedet for alle studerende i Aarhus.
SU og udgifter som studerende
Alle vores uddannelser er SU-berettiget. Du kan finde al information, regler og takster ang. SU – og søge SU – på su.dk
Du kan få hjælp på vores SU-kontor. Se kontaktinfo og åbningstider på eaaa.dk/su
Du skal selv betale for de bøger, du får brug for under studiet. Desuden er der et materialegebyr, som du betaler ved studiestart. Du skal selv afholde udgifter i forbindelse med evt. studierejse og studie- eller virksomhedsophold i Danmark eller udlandet.
Sådan er undervisningen hos os
Undervisningen foregår på hold med ca. 25-35 studerende, så der er gode muligheder for at lære alle dine medstuderende godt at kende.
Vores erfaring er, at du lærer mest, når du deltager aktivt i undervisningen, hvor projektarbejde, casestudier og løsning af praktiske opgaver er et væsentligt element. I undervisningen lægger vi vægt på både teori og praksis. En stor del af undervisningen vil desuden være tværfaglig og tematiseret.
For at være tæt på praksis samarbejder vi med mere end 600 virksomheder, og ledere og medarbejdere fra erhvervslivet er censorer og gæsteundervisere på vores uddannelser. Det tætte samarbejde med de mange virksomheder sikrer, at du som studerende får en uddannelse, som er praktisk anvendelig, og at du under din uddannelse trænes i at anvende teorier og metoder på praktiske problemstillinger.
Udlandsophold – og andre internationale muligheder
Du har rig mulighed for at tage til udlandet som en del af din uddannelse – eller på anden måde få international erfaring i løbet af din studietid.
Du kan:
- tage et helt semester på en udenlandsk uddannelsesinstitution
- deltage i 2-ugers internationale sommerskoler i juni-august – i Danmark eller i udlandet (afhængig af uddannelse). Se videoer fra tidligere sommerskoler her
- tage dit praktikophold i en virksomhed i udlandet
- vælge at videreuddanne dig i udlandet efter din dimission
Et udlandsophold er en oplevelse for livet og giver dig styrket evne til at tackle nye og uforudsete udfordringer, sproglige kompetencer, drive, modenhed, selvstændighed, kulturforståelse og et internationalt mindset.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte internationalt kontor
Hos internationalt kontor kan du få vejledning til, hvordan du får en international uddannelse – og hvilke finansieringsmuligheder, du har. Internationalt kontor er desuden engageret i at skabe og opretholde et internationalt miljø på erhvervsakademiet.
Oplev studielivet hos os på Instagram
For at kunne se billeder fra Instagram her på siden, skal du acceptere marketing-cookies.
Du kan ændre dit cookie-samtykke her
Studietilfredshed
Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende. Undersøgelsen hedder ”Læringsbarometeret”.
Se de seneste resultater fra ”Læringsbarometeret” på Erhvervsakademi Aarhus her
Sammenlign videregående uddannelser
På Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Læringsbarometeret” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne lønniveau og se, hvordan dimittender fik deres første job.
Underviserevaluering
Hvert år gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.
Få fat i en studie- og karrierevejleder
Har du spørgsmål om SU?
Så få svar hos vores SU- og SPS-vejledere.
Find åbningstider og kontaktinfo her