Mød tre undervisere på fødevarebachelor

Underviserne på uddannelsen til fødevarebachelor har erfaring fra fødevarebranchen, et bredt netværk af fødevarevirksomheder og stor faglig viden om kemi, ernæring og fødevareteknologi. Mød tre af dem her.

Flemming Vang Sparsø

Flemming er oprindeligt kemiingeniør og har en master i innovation fra Aarhus Universitet og CBS.

Han har arbejdet 30 år i fødevarebranchen primært med udvikling af fødevareingredienser og tilsætningsstoffer og har desuden været iværksætter i fødevareindustrien.

Han startede sin karriere som udviklingsingeniør hos Danisco i Brabrand ved Aarhus. Herefter startede han egen virksomhed sammen med to andre, men har siden januar 2020 arbejdet som underviser på Erhvervsakademi Aarhus

Ulla Andrup Jensen

Ulla er uddannet cand.scient. i kemi med bifag i biologi. Hun kombinerer sin naturvidenskabelig baggrund med de kompetencer, hun har opnået gennem sit masterstudie i positiv psykologi.

Før hun kom til Erhvervsakademi Aarhus, var hun ansat som forsker på Aarhus Universitet.

Hun har gennem sin karriere opbygget og vedligeholdt et stort netværk af virksomheder i fødevarebranchen.

Hun har fuldt fokus på at koble teori og praksis sammen i undervisningsforløb, der gør de studerende klar til job eller videreuddannelse.

Bjørn Petrat-Melin

Bjørn har en kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet. Han har desuden skrevet ph.d. om genetisk variation i mælkeproteiner og dennes betydning for teknologiske og ernæringsmæssige egenskaber af mælken.

I 2½ år arbejdede han som post.doc. ved Institut for fødevarer, inden han i 2017 blev underviser på Erhvervsakademi Aarhus.