Bianca Maria fik drømmejob i fødevaresikkerhed

Bianca Maria Nielsen tog en kandidatuddannelse efter sin bachelor. Det gav bonus med et job i integrerede fødevarestudier.

Det var egentlig ikke planen, at 34-årige Bianca Maria Nielsen fra Østerbro i København skulle arbejde i fødevarestyrelsen med speciale i fødevaresikkerhed for fisk og muslinger. Da hun som så mange andre unge forlod uddannelsessystemet efter gymnasiet, var det kun planen, at hun ville arbejde med fødevarer.  

”Da jeg var færdig med gymnasiet, vidste jeg ikke, hvilken retning jeg ville. Kun, at jeg gerne ville beskæftige mig med fødevarer. Det blev i første omgang til nogle år med et job i et institutionskøkken. På et tidspunkt kunne jeg dog mærke, at jeg savnede både studielivet og det at få den teoretiske del med i det, jeg gør.”

Tilbage til uddannelsessystemet efter fem år

I første omgang med en erhvervsuddannelse som ernæringsassistent.  En uddannelse, som dog hurtigt blev fulgt op med en akademiuddannelse til fødevareteknolog udbudt i Roskilde.

”De fleste af mine medstuderende havde en profil som mig med et par års fødevarefaglig erfaring, så både socialt og teoretisk levede akademiuddannelsen op til alt, hvad jeg håbede på det var”, siger hun.

Professionsbachelor som overbygning

Bianca Maria havde faktisk slet ikke lyst til at afslutte studiet, så efter akademiuddannelsen fandt hun ud af, at man kunne tage en professionsbacheloruddannelse som overbygning på akademiuddannelsen.

”Udfordringen var blot, at det viste sig, at overbygningsuddannelsen kun blev udbudt i Aarhus og Odense, og jeg derfor skulle flytte for at det kunne lade sig gøre. Men det viste sig at være overkommeligt, da praktikforløbet kunne foregå i København, så jeg i praksis kun skulle bo et halvt år i Aarhus.”

Ønskejobbet krævede kandidatgrad

Bianca Maria var stadig ikke færdig med fødevareteknologi, tværtom. Jo mere viden hun fik om området, jo mere lyst fik hun til at beskæftige sig med bestemte områder – og hun fandt ud af, at den type job, hun drømte om, gjorde det nødvendigt med en kandidatgrad. En grad man kunne læse på Aalborg Universitets afdeling i København.

”Da jeg blev færdig med min kandidatuddannelse i sommers, var det første job, jeg søgte, det i Fødevarestyrelsen, som jeg har i dag. For mig er det drømmejobbet, og jeg har hver dag brug for den viden jeg fik på både akademi- og bachelordelen af mit studie. Derfor er jeg også glad for, det er den vej, jeg har taget uddannelsesmæssigt.”

At læse kandidat som professionsbachelor

Bianca Maria kunne godt mærke, at kandidatuddannelsen var et niveau op i forhold til bachelorniveauet, hvor der skulle kæmpes mere for de gode karakterer. Hun mener bestemt ikke, uddannelsen er for alle, men omvendt kan det lade sig gøre, hvis man hænger i og har mod på og lyst til at tilegne sig viden.

”De fleste på kandidatuddannelsen havde en baggrund som professionsbachelorer, og det var underviserne på universitetet opmærksomme på. Derfor var det ikke noget, jeg oplevede som en ulempe på nogen måder.  Tvært om. Det gav et solidt grundlag at arbejde ud fra – og i nogle fag var det ligefrem en force, da jeg havde en mere naturvidenskabelig baggrund end mine medstuderende. Til gengæld skulle jeg starte mere fra bunden i de kvalitative metoder.”

Og hvad sagde fødevarestyrelsen så om Bianca Marias uddannelsesvej til samtalen?

”Ingenting overhovedet. Det blev slet ikke nævnt til min samtale, at min kandidat bygger på først en akademi- og derefter en overbygning til en professionsbacheloruddannelse. Til gengæld var min erhvervserfaring i årene mellem gymnasiet og studietiden en god ting, fornemmer jeg. Det er absolut en fordel, at jeg faktisk har prøvet at arbejde konkret med det område, jeg er med til at varetage sikkerheden omkring i dag.”