Faget er en del af salgstrainee forløbet for OK-ansatte.
Faget giver dig værktøjerne til at ramme plet med dine præsentationer og gå metodisk til værks.
Du lærer at bruge retorikken og præsentationsteknikkens virkemidler til at lave oplæg, der overbeviser og fænger.
Vi inddrager også den organisatoriske kontekst, du er en del af - den bestemmer nemlig i høj grad, hvordan du bedst griber dine præsentationsopgaver an.
Det lærer du om
- Hvad vil det sige at lykkes med en præsentation?
- Din organisatoriske kontekst – hvilke processer er du en del af, og hvilke strategier og mål er du med til at indfri med dine oplæg og præsentationer?
- Skræddersy de rigtige argumenter til din målgruppe med retorikkens metoder
- Sådan håndterer du modstand blandt tilhørerne
- Brug PowerPoint og andre AV-hjælpemidler optimalt
- Få styr på processen fra research af målgruppens behov til forberedelse, gennemførelse og evaluering af præsentationen
- Kropssprog og nervøsitet – find din personlige stil
Det kan du, når du er færdig
- vurdere, hvordan du løser dine præsentationsopgaver bedst
- anvende anerkendte metoder og værktøjer til at forberede og gennemføre din præsentation
- improvisere og håndtere tilhørernes indvendinger og eventuelle modstand under selve præsentationen
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
Ved prøven gennemfører du en præsentation efter eget ønske og begrunder derefter de metodiske valg, du har taget under forberedelsen og i selve formidlingssituationen.
’Præsentationsteknik’ giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af kurset.