Jordbrugsstuderende rydder skemaet for at arbejde med bæredygtighed
I en uge har 125 jordbrugsteknologer og urbane landskabsingeniørstuderende arbejdet tværfagligt med at udpege bæredygtige muligheder i landbrugs- og fødevaresektoren.
Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling?
Hvilke bæredygtige løsninger ser vi for os, når det gælder insekter som dyrefoder, reduktion af madaffald i private husholdninger, udnyttelse af lavbundsjorde, dansk produktion af nødder og udnyttelse af kartoffelstivelse?
125 studerende fra jordbrugsteknolog- og urban landskabsingeniøruddannelserne har i en hel uge arbejdet bredt med bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren og netop stillet sig selv ovenstående spørgsmål.
En uge med verdensmål og grønne løsninger
Med afsæt i FN’s 17 verdensmål skulle de studerende i tværfaglige grupper udtænke bæredygtige løsninger indenfor et selvvalgt, afgrænset område.
”Emnet er superrelevant,” lyder det fra urban landskabsingeniør-studerende Mette Skov.
Hvad sker der, hvis import af soya stopper?
Sammen med sin gruppe undersøgte Mette Skov, hvad der vil ske, hvis man stopper import af soya til dyrefoder og i stedet dyrker plantebaseret protein som lupin og hestebønner lokalt.
”Vi lærer at tænke bæredygtighed ind i forskellige brancher og at bruge verdensmålene som kompas,” siger den 28-årige studerende (i midten af billedet).
”Det øger min nysgerrighed”
De studerende sættes sammen i grupper på kryds og tværs af specialer og uddannelser. En god ide, mener 35-årige Thomas Gregersen, der er tidligere sygeplejerske og gartner, men nu læser til jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion.
”Vi søger nye svar og undrer os mere,” siger han (bagerst).
Helene vil bidrage til den grønne omstilling
Også 25-årige Helene Lycke er begejstret for emneugen og særligt for at lære nye at kende.
Hun har læst biologi på universitetet i et par år, men droppede ud for at tage en to-årig jordbrugsteknologuddannelse med speciale i natur og miljø.
”Jeg valgte uddannelsen fordi jeg gerne vil bidrage til den grønne omstilling,” siger hun (til venstre i billedet).
Væk med de sædvanlige fag, ind med bæredygtighed
Til dagligt står der økonomi, ESG-rapporter og ledelse på skemaet for den 23-årige Christian Friis Visby. Han læser til jordbrugsteknolog med speciale i agro business management og har en baggrund som EUX-landmand.
”Til daglig fylder grøn omstilling og bæredygtighed også noget i undervisningen, men ikke så meget som i denne uge, hvor vi virkelig kan nørde ned i emnet. Vi får en fælles forståelse for begreberne og får belyst det fra flere sider,” siger Christian Friis Visby (til højre i billedet).
Betonbelægningers CO2-aftryk og drift af lavbundsjord
I løbet af ugen kunne de studerende høre indlæg om bl.a. den tredobbelte bundlinje, klimagas fra husdyrproduktion, betonbelægningers CO2-aftryk og kredsløbsforståelse.
Klimaprofessor talte om verdens tilstand
Via et videolink fra København talte klimaprofessor og medlem af Klimarådet Katherine Richardson til de studerende om verdens tilstand og hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling.
”En omstilling af landbruget er uundgåeligt. Hvis vi fortsat vil satse på kødproduktion, skal produktionsform og markedsstruktur ændres. Vi skal bygge et bedre fødevaresystem op med teknologi og ændret adfærd,” fortalte hun de studerende.
Også agronom Frank Bondgaard fra SEGES Innovation og professor og klimatolog Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet lagde vejen forbi akademiet for at gøre de studerende klogere på drift af lavbundsjorde og klimaforandringer.
Styrke faglighed og blive klogere på et komplekst emne
Formålet med emneugen er at give de studerende et grundlæggende kendskab til verdensmålene, viden om bæredygtighed og styrke fagligheden på tværs af specialer.
Derudover er der et behov i branchen for rådgivere og specialister med knowhow om bæredygtighed, som kan bidrage til landbrugets grønne omstilling.
”Tilbagemeldingerne fra de studerende er, at de synes, at emnet er relevant at arbejde med og deres grundlæggende vidensniveau er hævet. Så vi er tilfredse og vil have dette forløb fast på skemaet fremover,” fortæller lektor Kirsten Steen.
Sammen med fem underviserkolleger har hun faciliteret projektugen, der sluttede med fernisering af 25 gruppers bud på fremtidens bæredygtige løsninger.