Få en professionsbachelor i e-commerce og digital marketing i praktik
Få nye vinkler på jeres e-commerce forretning eller digital marketing
Et praktiksamarbejde er en oplagt mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig møde en næsten færdiguddannet professionsbachelor i e-commerce og digital marketing, som kan se på virksomhedens arbejdsområder og -opgaver med nye øjne.
Praktikperioden er placeret på 5. semester efter 2 års studier.
Med et praktiksamarbejde får I:
- Flere kræfter til at løse opgaver inden for drift, udvikling og optimering af jeres e-commerce eller digitale marketing indsatser
- Mulighed for at prøve en eventuel fremtidig medarbejder af i praksis
- Mulighed for at give en studerende værdifuld praktisk erfaring
Praktikken ligger på 5. semester, hvilket betyder, at de studerende har cirka ét år tilbage af deres uddannelse efter endt praktik. Det giver en oplagt mulighed for at tilbyde et studiejob efter praktikken og dermed fastholde relationen og værdifuld viden i virksomheden – helt frem til den studerende er færdiguddannet.