Forretningsforståelse

Tag 'forretningsforståelse' som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel diplomuddannelse

På faget 'forretningsforståelse' lærer du at udarbejde analyser af virksomhedens eksisterende strategi og forretningsmodel, så du kan vurdere og reflektere over dem. Gennem analyserne lærer du også at vurdere en virksomheds økonomiske og finansielle grundlag.

Faget er relevant for alle inden for salg eller markedsføring, som har brug for en dybere forståelse af den forretning, virksomheden driver. Faget i forretningsforståelse er også vigtigt for ledere og inden for økonomi- og finansbranchen, hvis man vil vide mere om koblingen mellem forretningsforståelse og virksomhedsøkonomi.

Det lærer du om

  • Omverdensanalyse
  • Konkurrentanalyse
  • Forretningsmodeller
  • Strategivalg
  • Analyse af virksomhedens økonomiske nøgletal

Det kan du, når du er færdig

Når du er færdig med 'forretningsforståelse' kan du;

  • bruge dit økonomisk begrebsapparat, så du kan tage en mere præcis og målrettet dialog med virksomhedens interessenter
  • forstå for sammenhænge mellem nøgletal, forretningen og virksomedens handlemuligheder
  • forstå for, hvorfor virksomhedens forskellige interessenter agerer, som de gør og se, hvilke konsekvenser det har for resten af forretningen
  • vurdere, hvilken position virksomheden har i markedet.
  • træffe bedre strategiske beslutninger
  • få øje på og handle på udviklingsmuligheder i forretningsmodellen

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'Forretningsforståelse' som et enkeltstående kursus, eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i transport og supply chain optimering. Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.

Eksamen og ECTS

'Forretningsforståelse' afsluttes med et 10 siders skriftligt projekt med mundtligt forsvar, med ekstern censur. Faget giver 10 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Ingen kursusdato fastlagt