Brugervenlighed og grafisk design

Tag faget som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse

Med 'brugervenlighed og grafisk design' bliver du kvalificeret til at designe interaktive brugergrænseflader, der giver succesfulde brugeroplevelser.

Du bliver introduceret til de væsentlige elementer, som skaber en succesfuld brugeroplevelse, bl.a. informationsarkitektur, brugerundersøgelser og brugertests.

Endvidere bliver du introduceret til formgivning og æstetik, farvelære og perceptionspsykologi, analysemetoder til navigationsformer og aktuelle æstetiske stilarter.

Indhold

  • Informationsarkitektur
  • Grafisk design relateret til brugeroplevelser
  • Design og stilarter
  • Brugertest
  • Formgivning og æstetik
  • Introduktion til farvelære.

Udbytte

Med 'brugervenlighed og grafisk design' opnår du kompetencer til at:

  • forholde dig til et givent design med henblik på forbedringer af samme, jf. principper inden for brugervenlighed og grafisk design
  • forholde dig til en informationsarkitektur og omsætte denne til brugervenligt grafisk design
  • forestå brugerundersøgelser, samt kunne dokumentere effekten af disse
  • anvende gængse designprincipper for interaktivt design.

Eksamen og ECTS

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. Der er intern censur, og du får en karakter efter 7-trinskalaen. Faget svarer til 10 ECTS-point.

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage "brugervenlighed og grafisk design" som et enkeltstående kursus, eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i informationsteknologi. Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Brugervenlighed og grafisk design

Startdato: 31-08-2021

Pris: 5.500 kr.

Tidspunkt: Tirsdag aften kl. 17.30-21.00