Forskning i digitalisering og AI
På Erhvervsakademi Aarhus arbejder vi med praksisnær og anvendelsesorienteret forskning i digitalisering og AI, hvor formålet er at ruste erhvervslivet og samfundet til den digitale fremtid.
Digitalisering og kunstig intelligens ændrer fundamentalt måden, vi arbejder, lærer og skaber værdi på, og behovet for kompetencer, der kan håndtere både teknologien og dens konsekvenser for arbejdsmarkedet vokser.
Virksomheder og organisationer efterspørger i stigende grad løsninger, der kan optimere processer, understøtte beslutninger og åbne nye forretningsmuligheder på tværs af brancher. Samtidig vokser behovet for kompetencer, der kan håndtere både teknologien og dens konsekvenser for arbejdsmarkedet.
Vores forskning spænder lige fra analyser af fremtidens kompetencebehov og arbejdsmarkedstendenser til udvikling af intelligente systemer, datadrevne beslutningsværktøjer og digitale løsninger, der styrker både erhvervslivet og vores uddannelser. Vi kobler teknologisk indsigt med virkelighedens udfordringer, så ny viden hurtigt kan omsættes til praksis.
Se vores projekter
Gå på opdagelse i vores praksisnære forskning inden for digitalisering og AI.
Generativ kunstig intelligens og undervisernes læring
I forskningsprojektet anvendes aktionsforskning til at undersøge, hvordan undervisere på videregående uddannelser kan anvende generativ AI til at udvikle og afprøve didaktiske designs, der styrker de studerendes kritiske og læringsfremmende AI-kompetencer.
Generativ kunstig intelligens og studerendes læring
Forskningsprojektet giver et indblik i hvordan studerende bruger kunstig intelligens i deres læring, samt giver anbefalinger til hvordan det kan bruges og tilrettelægges i undervisningen.
Small Data - Big Business
Forskningsprojektet undersøger, hvordan små og mellemstore webshops kan anvende small data effektivt i deres forretningsudvikling.
Digital tvilling til optimering af batteridrift
AAMS bygger en tohovedet digital tvilling, der styrer et solcelleanlægs batteridrift. Den digitale tvilling muliggør, at beslutningstageren kan prioritere reduktion af CO2 og el-udgifter og håndtere de situationer, hvor dette konflikter.
Jobtrend - database til indsamling af jobopslag
Forskningsprojektet jobtrend tilbyder arbejdsmarkedsanalyser, der skal afdække uddannelsers relevans i forhold til det danske arbejdsmarked og på den måde understøtte udviklingen af uddannelser.
Det skal du vide om WordPress
Forskningsprojekter viser i en gratis e-bog, hvad virksomheder skal vide for at kunne løfte aktuelle udfordringer med WordPress
Digitale megatrends på jobmarkedet
Megatrends på it-jobmarkedet som følge af nye computerteknologier - hvilke kompetencer kræver fremtidens jobmarked?
Fremtidens fagportrætter
Forskningsprojektet undersøger, hvordan fagspecialister fra multimediedesigneruddannelsen arbejder med at skabe grafiske brugergrænseflader hos producenter af digitale løsninger og indhold.
Verdensgrise
Forskningsprojektet vil identificere tekniske muligheder for at få miljøstyring, dyrevelfærd og økonomi til at gå hånd i hånd i dansk svineproduktion.
Styrk dine IT-kompetencer
Vores it-kurser er både for dig der allerede arbejder inden for it-området og dig der ønsker at opkvalificere dine it-kompetencer.
Se vores kurser her