Center for planterige fødevarer
En mere plantebaseret fremtid fordrer viden, forskning og ikke mindst samarbejde. På den måde bidrager vi i fællesskab til at fremme den grønne omstilling.
På Erhvervsakademi Aarhus har vi siden 2018 forsket i mulighederne og udfordringerne ved at øge andelen af plantebaserede fødevarer i vores kost. Gennem eksperimentelle forsøg i vores excellente laboratorier undersøger vi næringsindholdet, fødevarekvaliteten og anvendelsesmulighederne – i tæt samarbejde med partnere fra hele værdikæden.
Forsknings- og innovationsarbejdet udspringer af akademiets strategiske fokus på at udvikle ny forskningsviden til gavn for vores uddannelser inden for miljø- og fødevareteknologi og særligt det private erhvervsliv.
Her får du et overblik over vores forsknings- og innovationsaktiviteter, samt de metoder og resultater, vi anvender og har opnået i samarbejde med vores stærke samarbejdspartnere.
Siden er især relevant for dig eller jer der fx er:
Specialist inden for det naturvidenskabelige område
Vidensinstitutioner, der søger viden, metoder, analyser eller ønsker samarbejde.
Undervisere og studerende, der ønsker at følge med i vores forskning og få inspiration til egne projekter.
Forbrugere, der ønsker indsigt i plantebaserede fødevarer og den nyeste forskning.
Dyk ned i vores forskning
Udforsk vores to forskningstemaer:
Tema: planteproteiner - fokus på næringsværdien og proteinindholdet i en mere plantebaseret kost.
Tema: mikrobiologi - fokus på holdbarheden og fødevaresikkerheden i planteprodukter.
Forskning i planteproteiner
Nedenunder har vi samlet en oversigt over vores viden og forskning inden for planteproteiner som fx bønner og bælgfrugter.
Bønner på bordet 2.0
Projektet undersøger næringsværdien af bælgfrugter og afledte fødevarer gennem analyser af makro- og mikronæringsstoffer. Projektet bidrager med ny viden om proteinkvalitet og variationer i næringsstoffer samt anti-næringsstoffer. Målet er at kvalificere omstillingen til en mere plantebaseret kost og styrke bælgfrugters rolle i fødevareproduktionen.
Læs mere om projektetRelaterede projekter
Artikel: Hybridburger vinder prisen for årets forskningsprojekt
To forskere fra Erhvervsakademi Aarhus står bag en hybridbruger af halvt kød og halvt grønt. Det projekt tager prisen for årets forskningsprojekt på de danske erhvervsakademier.
Læs artiklen herForskning i mikrobiologi
Nedenunder har vi samlet en oversigt over vores viden og forskning inden for mikrobiologiske interaktioner i forhold til plantebaserede fødevarer.
Kampen mod ubudne gæster
Projektet undersøger bakteriers vækst i bælgfrugter, afledte ingredienser og hybridprodukter, hvor planteprotein kombineres med kød. Projektet analyserer mikrobiologiske interaktioner for at forbedre holdbarhed og fødevaresikkerhed. Resultaterne skal støtte fødevareindustrien med retningslinjer og nye løsninger til at forlænge holdbarheden af plante- og hybridbaserede produkter.
Læs mere om projektetRelaterede projekter
Inspirationsmateriale inden for plantebaserede fødevarer
Find e-bøger og artikler inden for plantebaserede fødevarer, vi har udarbejdet i de forskellige forskningsprojekter.