Efteruddannelse Kursister Gruppearbejde 2023 1357

Guide: Sådan gør du karriere inden for HR

I guiden viser vi de typiske veje til en HR-karriere vi ser blandt vores kursister, hvordan du opbygger en stærk HR-profil, og gør dig klogere på hvilken uddannelse, der passer bedst til dine behov og drømme.

Vil man være lærer, går man på en professionshøjskole. Vil man arbejde ved politiet, går man på Politiskolen.

Men vil man arbejde med HR, er svaret ikke helt så enkelt. 

Vejen til HR-karrieren er mangfoldige og praktiseres i mange former afhængig af branchen og virksomhedens størrelse.

HR-folk arbejder dog ud fra det samme mål:

At virksomheden til enhver tid har de rette medarbejdere med de rette kompetencer, på rette sted, og på det rette tidspunkt.

Indhold

Hvorfor skal du arbejde med HR?

HR kan være en attraktiv karrierevej hvis du brænder for at arbejde med mennesker, organisationer og strategisk udvikling. 

Som HR-medarbejder er dine arbejdsopgaver fx at løfte HR-områdets fire vigtigste grundprocesser:

  • Tiltrækning: Være med i rekrutteringsprocessen og ansættelsen af de rette nye medarbejdere til virksomheden.
  • Tilknytning: Sikre at der fx er et godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne og at virksomheden overholder arbejdsmarkedslovgivning.
  • Udvikling: Sikre at medarbejdere og ledere i virksomheden har opdateret viden og de nødvendige kompetencer til at varetage deres opgaver og funktioner.
  • Afvikling: Være med i processen omkring fx fratrædelser eller seniorordninger.

4 typiske karriereveje til et HR-job

På Erhvervsakademi Aarhus kommer vores HR-studerende med forskellig erfarings- og uddannelsesmæssig baggrund, som har ført dem til et HR-job og deres jobindhold varierer afhængig af hvordan HR praktiseres i virksomheden. 

Uanset din situation er der flere veje at gå til at opbygge en stærk HR-karriere.

Herunder viser vi fire typiske veje vi oftest hører fra vores studerende, der har ført dem til et job inden for HR-feltet.

1. Vokset ind i HR-rollen gennem joberfaring

Mange af vores HR-studerende er vokset ind i HR-arbejdet via andre funktioner i deres virksomhed. Det kan starte med, at man får nogle HR-relaterede opgaver, og det vil ofte brede sig, så man en dag kun arbejder med HR. Jobfunktioner med relateret HR-opgaver er et fint sted at starte og springbræt til gradvist at udbygge sin HR-pallette. Mange vælger så at tage en HR-uddannelse for at få professionel og sikker grund under fødderne.

Britta Efteruddanner Sig Sideløbende Med Job Så Rart

'Så rart ikke længere at være autodidakt'

Efteruddannelsen har medvirket til, at Britta har fået en ny titel og nye vidensbaserede tilgange til jobbet, der gør at hun kan skrue op for ambitionerne og avancere til HR-konsulent hos køkkenkoncernen Nobia.

Læs om Brittas erfaringer

2. Direkte vej via en videregående uddannelse

Andre af vores kursister kommer med en lang videregående uddannelse som adgangsbillet til at lande deres første HR-job. Her kan en af udfordringerne være at komme godt ind i virksomheden og få føling med virksomhedens konkrete behov. Her ser vi, at de tager en HR-uddannelse for at lære HR-håndværket og bruge uddannelsesforløbet til at reflektere og trække på erfaringer fra hverdagen.

3. Specialisering som vej til en HR-karriere

Nogle bygger deres HR-karriere ved i første omgang at specialisere sig i et bestemt HR-område, det kan fx være inden for rekruttering, employer branding, løn- og personaleadministration eller personalejura. Efter nogle års erfaring inden for deres specialistrolle, kan der for nogle være et ønske om at udvide sit HR-fagområde og påtage sig en større strategisk HR-rolle i virksomheden, hvor HR-uddannelse kan være et springbræt.

4. Karriereskifte

Vi har også studerende, der starter på en HR-uddannelse uden HR erfaring. De er måske stoppet op midt i arbejdslivet og spurgt sig selv: ”Er jeg der hvor jeg gerne vil være?” Og svaret har kaldt på et karriereskift til HR-området. Med en påbegyndt HR-uddannelse sender man et stærkt signal i sin ansøgning om, at beslutningen om et karriereskifte er velovervejet. 

I andre situationer er det virksomheden, der ønsker at opprioritere HR-indsatsen og derfor tager initiativ til at uddanne en medarbejder til at varetage HR-opgaverne.

Sådan Fik Astrid Tid Til At Videreuddanne Sig Portræt

Astrid byttede beton og stål ud med HR

”Efteruddannelsen har gjort det muligt for mig at arbejde med det, jeg brænder for. Derfor føler jeg mig både som en bedre mor og en bedre kæreste, fordi jeg nu trives med det, jeg laver.”

Læs om Astrids erfaringer

3 tips til at opbygge en stærk HR-profil

Skiftet over til en HR-karriere kræver ofte en målrettet indsats. 

For at hjælpe dig på vej kommer vi med 3 konkrete tips, der styrker din vej hen mod en karriere inden for HR.

Opnå praktisk HR-erfaring

For at komme i gang med HR-området kan du tænke over om der er HR-relaterede opgaver i dit job eller i din afdeling, du kan påtage eller involvere dig i. Det kan fx være at sidde med i rekrutterings- eller arbejdsmiljøudvalget, tilbyde at udarbejde et onbordingprogram eller stå for oplæring af nye medarbejdere/elever.

Supplér din erhvervserfaring med uddannelse

Med en efteruddannelse i HR får du professionel og sikker grund under fødderne, hvor du får de rette kompetencer og en stærkere faglig profil. Du lærer om HR-håndværket og opnår specialviden inden for HR fx om samtaleteknikker, personalejura, HR i praksis og rekruttering.

Netværk med HR-professionelle

Ved at deltage i HR-netværksmøder, konferencer eller faglige arrangementer får du et indblik i branchen og mulighed for at skabe kontakter og et stærkt fagligt netværk. Du kan fx deltage gratis på Erhvervsakademi Aarhus’ årlige HR-agenda konference.

Hvilken HR-uddannelse passer til dig?

Det er vigtigt at din uddannelse matcher dine behov og dit niveau.

På Erhvervsakademi Aarhus er vores uddannelser fleksibelt tilrettelagt, hvilket gør at du kan tage et enkelt fag eller en hel uddannelse. Eller selv sammensætte dit eget forløb.

Bliv klogere herunder på dine to uddannelsesveje.

Vil du stå skarpt i HR-områdets kerneopgaver og processer?

Med akademiuddannelsen i HR får du viden, værktøjer og inspiration, så du kan være med til at sikre kvalitet og udvikling i virksomhedens HR-arbejde. Uddannelsen er for dig, der ønsker at specialisere dig og opnå praktisk viden inden for HR-området fx med fagene HR i praksis, personalejura eller rekruttering. Uddannelsen er på niveau med en kort videregående uddannelse eller en HD 1. del og er både målrettet kommende og nuværende HR-medarbejdere.

Vil du have en HR-uddannelse med en ledelsesvinkel?

Med diplomuddannelsen i ledelse med specialisering i HR får du en kombination af HR-fag og ledelsesfag, der giver dig et godt fundament til at varetage rollen som fx HR Business Partner. Med uddannelsen får du indblik i en leders udfordringer, dilemmaer og perspektiver, da du læser nogle af uddannelsens fag sammen med både HR-folk og ledere. Du kan fx tage fag som Human Resource Management og coaching i ledelse og HR. Uddannelsen er på niveau med en mellemlang videregående uddannelse eller en HD 2. del.

Er du i tvivl? Tag en snak med en uvildig karrierevejleder

Uanset din uddannelsesbaggrund og erfaring – og hvad du drømmer om at bruge dine nye kompetencer til – så kan et erhvervsakademi hjælpe dig med at afklare dine muligheder og den fleksibilitet, der er i mange efteruddannelser.

Hvis du er i tvivl, så tag en uforpligtende snak med en karrierevejleder.

Tag gerne udgangspunkt i guidens 4 typiske veje til et HR-job og se hvilket scenarie, der passer bedst til dig.

Gratis Karrieresparring Hos Erhvervsakademi Aarhus

Få en times gratis karrieresparring

Vi hjælper dig med at finde den efteruddannelse og karrierevej, som matcher dine ambitioner.

Book din samtale her

Få mere inspiration

Dyk ned i vores andre guides og artikler.

Guide: Få økonomisk tilskud til efteruddannelse

Guide: Få økonomisk tilskud til efteruddannelse

Med vores guide bliver du klogere på dine muligheder for at få økonomisk tilskud til efteruddannelse - både som ledig, medarbejder eller selvstændig.

Guide: Få økonomisk tilskud til efteruddannelse
Guide: Kom godt i gang med efteruddannelse

Guide: Kom godt i gang med efteruddannelse

Overvejer du at gå i gang med efteruddannelse - men er i tvivl, om det er noget for dig? Så tag et kig på guidens 6 spørgsmål og svar, der klæder dig mere på til dit valg.

Guide: Kom godt i gang med efteruddannelse
Guide: Få tid til efteruddannelse

Guide: Få tid til efteruddannelse

Opdag her, hvordan du med 5 små greb får tid til efteruddannelse hos os – også i en travl hverdag.

Guide: Få tid til efteruddannelse
Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Overvej 6 ting – og bliv klædt på til at træffe et valg med udgangspunkt i netop din situation.

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?
Få mere inspiration til din karriere

Få mere inspiration til din karriere

Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers for dig, der drømmer om at efteruddanne dig.

Få mere inspiration til din karriere