Har du ambitioner om at tage din karriere inden for nethandel hele vejen? Så er dét her den oplagte efteruddannelse. For dig, der vil styrke den digitale forretning og træffe datadrevne beslutninger.
Diplomuddannelsen i e-commerce giver dig de rette kompetencer og værktøjer, du skal bruge for at blive en stærk spiller på e-commerce holdet.
Uddannelsen er for dig med behov for at forløse dit potentiale inden for alle de kerneområder, som e-handel består af: digitale forretningsmodeller, analyse og anvendelse af data, teknologibilledet, konverteringsoptimering, projektledelse og meget, meget mere.
Uddannelsen er målrettet dig, der fx arbejder med e-handel, webshops, e-commerce management eller digital udvikling.
Inspiration til fag
Få inspiration til hvilke fag inden for digital handel og forretningsforståelse, du kan tage.
Uddannelsens opbygning
Diplomuddannelsen i e-commerce er en 2-årig efteruddannelse på niveau med HD 2. del eller en bacheloruddannelse. Du kan tage den fleksibelt på 2-3 år.
Uddannelsen svarer til 60 ECTS-point og består af seks obligatoriske fag, et valgfag og et afsluttende afgangsprojekt.
Uddannelsen er bygget som en fleksibel diplomuddannelse inden for det merkantile område. Når du har gennemført uddannelsen, har du en fleksibel diplomuddannelse i den merkantile diplom, hvilket også vil også stå på eksamensbeviset
Uddannelsens moduler
Uddannelsen er sammensat af fire moduler, der hver især indeholder et udvalg af fag, der giver dig de rette værktøjer og viden.
- Understanding business: Hvordan er og bliver webshoppen en god forretning? Med udgangspunkt i digital forretningsforståelse bliver du stærk i at forstå og udnytte hele det digitale landskab, og få værktøjer til at skabe og styrke forretningens vækst gennem digital markedsføring med advanced digital marketing.
- Exploring insights: Din indsigt i adfærd, data og forretningen er afgørende for din success med e-commerce. Med dataanalyse tager vi dig hele vejen rundt om de vigtigste data, som du bør måle på og bruge til at styrke din webshop. Med e-commerce teknologier (faget er under udarbejdelse) får du fuld forståelse for teknologier og værktøjer, der er afgørende for din success, herunder fx AI og automatiseringsværktøjer.
- Make it happen: Få det hele til at ske med værktøjer til projektledelse målrettet e-commerce indsatser. Med e-commerce: Optimering af salg og indtjening bliver du stærk til konverteringsoptimering, så I styrker de aktiviteter, der øger salg, indtjening og minimerer omkostningerne.
- Afgangsprojekt: Din individuelle læringsrejse afsluttes med et afgangsprojekt, hvor du tager udgangspunkt i en case fra dit eget arbejdsliv.
E-commerce management i teori og praksis
Uddannelsen er på deltid og du tager den sideløbende med dit job, sammen med andre inden for samme branche.
Undervisningen er meget anvendelsesorienteret og kombinerer både teori med praksis. De problemstillinger du sidder med i hverdagen, kan du fokusere på i undervisningen. Så det, du lærer i dag, kan du tage med dig hjem og bruge i morgen.
Underviserne på uddannelsen er eksperter inden for feltet, og de underviser ud fra en praksisorienteret tilgang. Det skaber et læringsmiljø, hvor der er fokus på at omsætte modeller og teorier til helt almindelige dagligdags udfordringer og problemstillinger, du møder i dit arbejde.
"Vi har ikke behov for nogen, der laver tingene, som vi gjorde i går, vi har behov for det modsatte. Der skal nye løsninger på bordet. Og det får vi fra dem, vi har ansat."
Jesper Holler, Chief E-Commerce Officer hos Sport24 om at have ansatte uddannet i e-handel fra Erhvervsakademi Aarhus
Adgangskrav
Du kan enten blive optaget direkte på diplomuddannelsen hvis du opfylder optagelseskravene, eller på baggrund af en realkompetencevurdering.
Derfor er Erhvervsakademi Aarhus et fremtidssikret valg
- I 2023 lå deltagertilfredsheden på vores diplomuddannelser på 8,5 ud af 10. Det samme gjorde fagenes anvendelighed. Og det faglige niveau scorede 8,8 ud af 10.
- Du arbejder med din egen virksomhed, cases og rolle i undervisningen
- Dine undervisere har hands-on erfaring fra erhvervslivet. Teori og praksis går hånd i hånd.
- Du får en statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point
Praktisk info om uddannelsen
Her har vi samlet praktiske informationer og tilbud i forbindelse med tilmelding til uddannelsen.
Vi ved det kan være en stor beslutning, at investere sin tid i efteruddannelse. Har du spørgsmål om uddannelsen, fag, opbygning eller andet, er vi klar til at besvare dem. Spørg vores uddannelsessekretær om stort og småt - find kontaktinfo her.