Få brugbar viden om markedsføring og salg.
Er du interesseret i markedsføring, salg og kommunikation? Vil du gerne arbejde som marketingkoordinator, sælger eller indkøber? Drømmer du om at planlægge og realisere markedsføringsstrategier i spændende virksomheder? Så er markedsføringsøkonomuddannelsen noget for dig.
En markedsføringsøkonom er skarp, når det handler om markedsføring, salg, kommunikation, ledelse og erhvervsret. Den 2-årige uddannelse er en praksisnær og internationalt orienteret uddannelse, som giver dig bred viden om de forhold inden for økonomi, jura, organisation og internationalisering, som er vigtige for virksomhedens markedsføring.
Hør 2 studerende fortælle om uddannelsen
Kom i studiepraktik 22.-24. oktober 2025
Følg undervisning i 2-3 dage og mød studerende, undervisere og studievejledere. Søg en af de ledige Studiepraktik-pladser frem til og med 16. oktober 2025 - eller til pladserne er fyldt op.
Læs om Studiepraktik herOverblik over hele forretningen
Den gode markedsførings- og salgsmedarbejder er en god købmand, der kan gennemskue hele forretningen. Derfor får du også undervisning i økonomi, forsyningskædestyring, organisation og erhvervsret. Samtidig er det centralt for os, at du opøver det, vi kalder 'personligt lederskab', nemlig at du træner at tage selvstændigt ansvar, er proaktiv og tør udnytte dit potentiale fuldt ud.
Uddannelse tæt på erhvervslivet
Markedsføringsøkonomuddannelsen giver adgang til en bred vifte af jobmuligheder i Danmark eller i udlandet, blandt andet som marketingkoordinator, salgsassistent eller kommunikationsmedarbejder.
Uddannelsen er tæt på praksis, og du får allerede under uddannelsen erfaringer fra erhvervslivet – blandt andet via et praktikophold i en relevant virksomhed - så du som dimittend er godt rustet til at varetage dit fremtidige job. Uddannelsen er også et godt udgangspunkt, hvis du vil starte din egen virksomhed eller ønsker at få en lang videregående uddannelse.
Vælg et speciale
Vil du have noget ekstra ud af din uddannelse? Så grib muligheden og søg ind på en specialeretning på markedsføringsøkonomuddannelsen.
Med et speciale bliver din uddannelse tonet med netop det ekstra, som passer til dig og dine karrieredrømme.
Du kan søge ind på et speciale, efter du har fået tilbudt en studieplads på markedsføringsøkonomuddannelsen 28. juli.
Hvis du ikke ønsker et speciale – eller ikke bliver optaget på et speciale – så kan du på markedsføringsøkonomuddannelsen (almen linje) også specialisere dig i løbet af studiet fx med valgfag og projekter.
Læs om de 4 specialer
Få styr på indhold på specialet og på, hvordan du søger ind.
Andre har også set på
Udforsk uddannelser, som ligner denne.
Få hjælp til at vælge den rigtige videregående uddannelse
Vi hjælper dig, når du skal vælge uddannelse. Du kan få 1-1 vejledning eller deltage i fx infomøder eller studiepraktik.
Se muligheder herUddannelsen
Markedsføringsøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor du får kompetencer til at planlægge og realisere markedsførings-, salgs- og kommunikationsopgaver.
Vi har lyttet til erhvervslivet og gjort uddannelsen endnu mere operationel.
Tværfaglighed og mulighed for specialisering
Uddannelsens omdrejningspunkt er markedsføring og salg. De fire semestre er bygget op omkring seks fagområder, to valgfag, et praktikophold og et afsluttende projekt.
Uddannelsen er tværfagligt opbygget. På 1. og 2. semester følger du de obligatoriske fag. På 3. og 4. semester specialiserer du dig i den retning, din karriere skal udfolde sig.
Du kan fx fordybe dig inden for SEO, dataanalyse, sociale medier, iværksætteri, indkøb, human ressource management og andre spændende områder. Din specialisering består af to valgfag, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.
Valgfag
På 3. semester skal du vælge valgfag svarende til i alt 15 ECTS-point. Her fordyber du dig inden for uddannelsens fagområder og får en individuel profil på din uddannelse.
Udbuddet af fag kan ændre sig fra år til år. Herunder kan du se eksempler på valgfag. Du skal vælge to valgfag á 7,5 ECTS.
Vær opmærksom på, at valgfaget ”Driftsøkonomi” kan være et adgangskrav, hvis du vil videreuddanne dig efter studiet.
Du kan også vælge at tage dit 3. semester som et studieophold i udlandet eller erstatte et af dine valgfag med et sommerskoleophold i udlandet.
Eksempler på valgfag:
- Driftsøkonomi
- SEO
- Indkøb
- Operational advertising
- Dataanalyse
- Sociale medier
- HR
- Bæredygtighed
- Influencer marketing og content creation
- KAM & salgsledelse
- E-mail-marketing
- PR
- Iværksætteri
- International business and marketing communication
- Google Ads
Studietur
På 2. semester tager vi på studietur til en spændende europæisk eksportdestination, hvor du får indblik i en anden kultur og oplever det internationale perspektiv, vi også arbejder med på uddannelsen. På turen udfører vi analyser for konkrete virksomheder og besøger virksomheder og evt. et universitet på destinationen.
Studieturen er en del af undervisningen og derfor obligatorisk. Du skal regne med en egenbetaling på ca. 5.000 kr. Udgiften kan være større på nogle af specialiseringsholdene – læs mere under de enkelte specialiseringer.
Afsluttende eksamensprojekt
Det afsluttende projekt er en større opgave, hvor du skal arbejde med en kompleks problemstilling og lægge en konkret handlingsplan for et problemområde. Mange studerende vælger at skrive deres afsluttende projekt i den virksomhed, de har været i praktik i.
Jeg kan godt lide, at studiet er så tværfagligt. Underviserne er dygtige til at give os gode projekter, hvor man blander fagene markedsføring, økonomi, erhvervsret og organisation sammen. Det er med til at give en helhed i den sidste ende. Jeg håber, jeg kan få det hele i spil, når jeg snart skal i praktik i en marketingafdeling.
Christina, studerende på uddannelsen til markedsføringsøkonom
Sådan er undervisningen og hverdagen på studiet
Hos os er du ikke bare et nummer i række. Du vil opleve, at din underviser faktisk kender dig. Undervisningen foregår på mindre hold (ca. 35 studerende), og du bliver dygtigere sammen med dine medstuderende og i tæt dialog med dine undervisere.
Undervisningen består både af oplæg fra underviserne, dialoger i klassen, projektarbejde med cases fra erhvervslivet, gruppearbejde med dine medstuderende, virksomhedsbesøg og foredrag med gæster udefra.
Du får en god teoretisk ballast. Men vi lægger særlig vægt på, at undervisningen er praksisnær og 'hands on' – og du bliver dygtig til at anvende din nye viden til at løse konkrete problemstillinger.
På hvert semester skal du samarbejde med en virksomhed om et projekt. Du kan specialisere din uddannelse ved at vælge virksomheder, du interesserer dig for.
Du skal i praktik i en virksomhed, du selv vælger. Praktikken giver dig mulighed for at tone din uddannelse – og blive klædt godt på til dit første job, som du kan få efter 2 års uddannelse.
Hos os er der højt til loftet, rart at være og plads til forskellighed. Dit hold er dit faste fællesskab på uddannelsen. Men i kantineområdet, i fredagsbaren eller til fælles padelturneringer er der god mulighed for at lære andre studerende at kende.
Internationale muligheder / Litteratur på engelsk.
Du kan tage til udlandet på sommerskole, studieophold eller praktikophold i løbet af din uddannelse.
Hvis du har brug for råd og vejledning under din uddannelse, så er din underviser eller vores studievejledere altid klar til en snak. Hvis du har brug for særlig støtte, så står vores SPS-team klar til at hjælpe dig.
Kristina pitchede nyt brandkoncept til Vibholm i sin praktik
Som praktikant hos smykkekæden Vibholm har Kristina haft hænderne fulde med branding, kampagner, sociale medier og sågar idéer til smykkedesign.
Mød Kristina herStudieordning
Find den herFå fat i en studie- og karrierevejleder
Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020
Ansøg om optagelse
Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på uddannelsen til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus.
Adgangskrav
Sådan søger du
Du søger ind på uddannelsen via optagelse.dk. Du kan søge fra 1. februar. Der er studiestart i august.
Hvis du ønsker et speciale, så skal du først vælge det efter 28. juli, hvor du får svar på, om du er optaget på uddannelsen. Der vil være vejledning og deadline i dit svar.
Orienter dig i ansøgningsfrister, dato for studiestart og øvrige regler for optag nedenfor.
Få hjælp til din ansøgning
Find alt det, du skal vide, inden du søger ind på en videregående uddannelse.
Få hjælp herPraktik
På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed. I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.
I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.
Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.
Eksempler på praktikvirksomheder
Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:
- Bakken Bears
- Bestseller
- Bolia
- Dentsu
- Generaxion
- Hey:media
- Little People
- S360
- Salling Group
- Søstrene Grene
Frederikke fortæller om sin praktik hos gartneriet Knud Jepsen
Samarbejde med mange virksomheder
Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.
Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.
Info om praktik
Se evalueringer og info til virksomheder om praktik
Karriere
Markedsføringsøkonomuddannelsen giver adgang til en bred vifte af jobmuligheder. I første omgang vil du typisk blive ansat i en stilling som:
- marketingassistent eller -koordinator
- indkøber eller indkøbsassistent
- sælger, salgsassistent, salgssupporter eller eksportsælger
- digital marketingmedarbejder
- informationsmedarbejder eller reklamekonsulent
- account manager
- produktkoordinator
Uddannelsen er et godt udgangspunkt for videreuddannelse, som på sigt kan give mulighed for en karriere som fx:
- produktchef
- marketingchef
- salgschef
- sales-area manager
- indkøbschef
- eksportchef
- informationschef
- projektleder
Så mange får job
Se alle beskæftigelsestal for dimittender fra en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus her.
Dyk ned i talleneTag mere uddannelse
En erhvervsakademiuddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. Se dine muligheder her:
Bliv professionsbachelor på 1½ år
Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på 1½ år. På Erhvervsakademi Aarhus har du følgende muligheder:
De 1½-årige professionsbacheloruddannelser lukker
Pga. reform af uddannelser på erhvervsakademierne lukker de nuværende 1½-årige professionsbacheloruddannelser.
Hvis du vil starte på en 1½-årig professionsbacheloruddannelse, så skal du senest være startet på din erhvervsakademiuddannelse i august 2025 og færdiggøre på normeret tid.
Læs om reformenDiplomuddannelse og HD 2. del
En diplomuddannelse giver dig kompetencer svarende til en bacheloruddannelse. Du uddanner dig på deltid - mens du er i job. Du skal have 2 års erhvervserfaring for at bliver optaget.
- Diplomuddannelse i fx salg og markedsføring eller e-commerce - læs mere på eaaa.dk/diplom
- HD 2. del
HA
Hvis du ønsker at videreuddanne dig med en 3-årig bachelor i erhvervsøkonomi (HA), skal du søge ind via optagelse.dk. Du skal opfylde adgangskravene til uddannelsen. Når du er optaget, kan du få foretaget en meritvurdering af fagene fra din markedsføringsøkonomuddannelse.
Læs mere om HA på Aarhus Universitet her
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.
Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse.
Studieliv på Sønderhøj
Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og et levende studiemiljø med sociale aktiviteter kendetegner det studieliv, du vil opleve på Erhvervsakademi Aarhus.
Vores tre bygninger på Sønderhøj ligger lige ved Viby station – kun 5 min. i tog eller letbane fra Aarhus H. Her er alle vores 4.900 studerende og 30+ videregående uddannelser samlet.
Sønderhøj 30 er vores hovedbygning med bl.a. kantine, bibliotek og studievejledning. Sønderhøj 7G og 11 er helt nye uddannelseshuse, indviet i hhv. 2018 og 2024. De tre bygninger ligger lige ved siden af hinanden.
Studietilfredshed
Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende og nyuddannede. Undersøgelsen hedder ”Danmarks Studieundersøgelse”.
Se de seneste resultater fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på Erhvervsakademi Aarhus her
Sammenlign videregående uddannelser
På Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne nyuddannedes lønniveau og se, hvordan de fik deres første job.
Underviserevaluering
Hvert forår gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.
Få fat i en studie- og karrierevejleder
Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020