Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning

Kompetencegivende salgsrådgiveruddannelse, som giver stærke salgskompetencer, solid forretningsforståelse og en god økonomisk indsigt

Akademiuddannelsen i salg og rådgivning er en skræddersyet salgsrådgiveruddannelse til sælgere i fremtidens bilbranche. 

Udbytte for virksomheden

Uddannelsen kan skabe værdi i virksomheden på flere måder. Den klæder medarbejderne på til at se og gribe nye muligheder i et marked under stadig forandring. Deltagerne lærer at agere i forhold til ny kundeadfærd og nye salgsroller, og de får konkrete værktøjer, som de kan bruge i virksomheden med det samme.

Hør de studerende fortælle om udbyttet af at gå på uddannelsen

Det tager medarbejderne med hjem

Med salgsrådgiveruddannelsen får virksomhedens salgsmedarbejdere:

  • kompetence til at sælge professionelt - både til private og erhverv
  • metoder til at analysere og forstå kundens behov, købsmotiver og -kriterier
  • indsigt i forskellige kundetyper, effektive  kommunikationsværktøjer og forhandlingsteknikker
  • god forretningsforståelse og evne til at se salgspotentiale og muligheder i markedet
  • værktøjer til at arbejde med CRM, leadgenerering og risikostyring i salget
  • metoder til at udvikle og implementere salgs- og markedsføringsplaner
  • viden om økonomistyring, investering og finansiering

Uddannelse tæt på jobbet

Salgsrådgiveruddannelsen tages sideløbende med jobbet i bilbranchen. Der løses konkrete opgaver fra hverdagen som en del af studiet og medarbejderne får værktøjer, som de kan prøve af i praksis med det samme. Grundlaget for undervisningen er dagligdagen i branchen, og forløbet foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, praktiske øvelser, refleksion og sparring i grupper.

Det er vigtigt, at branchen kan tiltrække nye kompetente medarbejdere og uddanne dem til fremtidens krav. Her er bilbranchens nye akademiuddannelse i salg og rådgivning et vigtigt element. Den rummer ny viden, samtidigt med at den er forankret i det praktiske arbejde i virksomheden. Uddannelsen er desuden et springbræt til relevant videreuddannelse, hvilket bliver nødvendigt for at fastholde og tiltrække de rigtige talenter.

Jan Johannesen, koncern HR-chef, Nic. Christiansen Gruppen

Uddannelsens opbygning

Forløbet består af fem akademifag, et afgangsprojekt og målrettede branchetemadage, hvor vi sætter et aktuelt tema under lup.

Uddannelsen tages sideløbende med jobbet over en periode på 3 år, med et fag pr. halvår.

For hvert akademifag vil der være syv undervisningsdage, en brancherettet temadag samt eksamen.

*       Baseret på faget 'økonomistyring i praksis'
**     Baseret på faget 'strategisk salg'
***   Baseret på faget 'markedsinformation og analyse'
**** Baseret på faget 'marketingplanlægning og forhandling'

Nye kundevaner, nye teknologier og nye konkurrenter præger branchen i disse år. Hvis de nye trends skal være muligheder for den enkelte virksomhed, og ikke trusler, kræver det sælgere og rådgivere med opdaterede værktøjer til at omsætte gode ideer til praksis. Her rammer akademiuddannelsen plet.

Thomas Møller Sørensen, branchedirektør, Bilbranchen

Adgangskrav

Du kan enten blive optaget direkte på uddannelsen, hvis du opfylder optagelseskravene, eller ud fra en individuel vurdering af din uddannelses- og erhvervsmæssige erfaring.

Direkte adgang

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen:

  1. En relevant erhvervsuddannelse
  2. En studentereksamen, hf, hhx eller htx
  3. En relevant grunduddannelse for voksne
  4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3

Bemærk, at enkelte fag kan have særlige adgangsforudsætninger og faglige bindinger.

Individuel vurdering

Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få vurderet, om din uddannelses- og erhvervserfaring kan sidestilles med formelle kompetencer, som beskrevet i uddannelsens fagbeskrivelse og bekendtgørelse. Anerkendelse kan gives i form af:

  1. Adgang til optagelse på uddannelse, hvis du søger ind uden at opfylde de fastsatte adgangskrav, og det vurderes, at dine erfaringer kan sidestilles med adgangskravene, eller dele af dem.
  2. Bevis for dele af uddannelsen eller hele uddannelsen, hvis du søger om optagelse, og du i forvejen har fag, som kan sidestilles med fagmoduler på uddannelsen.

Er du i tvivl om dine muligheder?

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du velkommen til at skrive til studievejledningen på vejledning@eaaa.dk eller ringe på telefon 7228 6020. Eller du kan booke tid til en gratis individuel karrieresamtale.

Tilmelding

Bemærk, at opstartsworkshoppen i forbindelse med faget ’salgspsykologi og grundlæggende salg’ finder sted på DI Konferencecenter Gl. Vindinge, Gl. Vindingevej 17A, 5800 Nyborg.

Salgspsykologi og grundlæggende salg

Startdato: 28-01-2020

Opstartsgaranti

Pris er inkl. fuld forplejning

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag

Læs mere

Marketingplanlægning og effektiv forhandling

Startdato: 29-01-2020

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag

Læs mere

Salgsoptimering og relationssalg

Startdato: 05-02-2020

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag

Læs mere

Økonomistyring og finansiering i bilbranchen

Startdato: Efterår 2020

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag

Læs mere

Optimering af markedstilbud på baggrund af kunde-og konkurrentanalyse

Startdato: Efterår 2020

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag

Læs mere

Afgangsprojekt

Startdato: Efterår 2020

Pris: 9.000 kr.

Læs mere

  • 'Økonomistyring og finansiering i bilbranchen' er baseret på faget 'økonomistyring i praksis'
  • 'Salgsoptimering og relationssalg' er baseret på faget 'strategisk salg'
  • 'Optimering af markedstilbud på baggrund af kunde-og konkurrentanalyse' er baseret på faget 'markedsinformation og –analyse'
  • 'Marketingplanlægning og effektiv forhandling' er baseret på faget 'marketingplanlægning og -forhandling'
Lene H. Poulsen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lene Høllund Poulsen

uddannelsessekretær

Mail: deltid@eaaa.dk

Telefon: 7228 6162