Generativ kunstig intelligens og undervisernes læring
I forskningsprojektet anvendes aktionsforskning til at undersøge, hvordan undervisere på videregående uddannelser kan anvende generativ AI til at udvikle og afprøve didaktiske designs, der styrker de studerendes kritiske og læringsfremmende AI-kompetencer.
Projektets baggrund og formål
Projektet har til formål at udvikle og afprøve didaktiske strategier, som integrerer generativ AI i undervisningen på videregående uddannelser.
Baggrunden for projektet er den voksende betydning af AI i samfundet og et behov for at klæde studerende på til at anvende teknologierne kritisk og kreativt.
Projektet undersøger, via underviseres eksperimentere med GenAI-værktøjer i konkrete undervisningssituationer, hvordan GenAI påvirker deres didaktiske refleksioner og praksis.
Resultater
En praksisbaseret heuristik for design af AI-understøttet undervisning. En række konkrete undervisningsforløb, afprøvet og evalueret i professionsuddannelser. Artikler og praksisrettede vejledninger, der kan anvendes af undervisere i videregående uddannelser.
Vidensprodukter
Praksisvejledning til undervisere. Blogindlæg og oplæg på konferencer. Projektets resultater formidles desuden på eaviden.dk og eaaa.dk/aixuddannelse
Samarbejde
Projektet er forankret på Erhvervsakademi Aarhus og gennemføres i samarbejde med forskere, undervisere og praktikere fra CPH Business, Zealand, IBA og SmartLearning
Projektperiode
Januar 2025 – Juni 2026