Vi stiller skarpt på kravene i NIS2 direktivet, hvem det omfatter, og hvad det betyder for din virksomhed. Opnå juridisk og organisatorisk indsigt i, hvad der skal til for at leve op til kravene i NIS2.
Med del 1 af NIS2-uddannelsen bliver du og din organisation klædt på til at forstå direktivets rammer, indhold og konsekvenser.
Kurset er særligt målrettet ledere, complianceansvarlige og medarbejdere, der har brug for indsigt i, hvad NIS2 betyder i praksis og hvordan du bedst forbereder dig.
Med del 1 bliver du i stand til at:
- Forklare NIS2’s overordnede rammer, krav og konsekvenser.
- Forstå, hvordan direktivet gælder for netop din virksomhed.
- Identificere næste skridt for at opnå compliance.
- Indgå kvalificeret i dialog med ledelse, myndigheder og samarbejdspartnere.
Tag del 1 for at få det grundlæggende på plads - eller kombiner med del 2, hvor vi går i dybden med teknologier og effektive værktøjer.
Bliv fortrolig med NIS2-kravene og konsekvenserne
På kurset får du en introduktion til NIS2-direktivet, hvor du får viden om krav og sanktioner og den danske lovgivning.
Du får indblik i, hvordan den danske implementering ser ud, og hvilke myndigheder der håndhæver reglerne og en forståelse for hvordan NIS2 spiller sammen med andre regler, fx GDPR og ISO-standarder.
Centrale emner på kurset
Opnå en statsgodkendt efteruddannelse
Ved at tage del 1 og del 2 kan du afslutte forløbet med en eksamen og opnå et statsgodkendt eksamensbevis og 5 ECTS-point til dit CV. Eller tag del 1 og del 2 som selvstændige kurser. Det er helt op til dig.
Forløbet er baseret på diplomfaget 'Sikkerhed i it-governance'.
Du kan efterfølgende inddrage diplomfaget som en del af en hel diplomuddannelse, der er på niveau med en HD 2. del.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.