Bilbranchens lederuddannelse
Med uddannelsen stræber vi efter at skabe rammerne for et fælles ledelsesfundament, styrke trivsel og fastholdelse, samt skabe en større organisatorisk robusthed i bilbranchen og ude i bilhusene.
Bilbranchen er ikke den samme branche som for bare få år siden.
Teknologien har ændret sig. Kundernes forventninger har ændret sig. Konkurrencesituationen har ændret sig. Medarbejdernes behov har ændret sig.
Spørgsmålet er, om ledelsen har udviklet sig i samme tempo?
Det er netop her en lederuddannelse målrettet bilbranchens nye virkelighed kommer i spil.
Med uddannelsen får du:
- Statsgodkendt lederuddannelse med ECTS-point målrettet bilbranchens nye virkelighed
- Styrkede ledelseskompetencer i en branche præget af forandring og teknologisk udvikling
- Fleksibelt forløb, der sikrer, at læring og arbejde sker parrallet med hinanden
- Stærkt branchenetværk, hvor vi samler ledere på tværs af brands og aktører
- Fagligt relevant indhold og udbytte udviklet i tæt dialog med repræsentanter fra branchen
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen er målrettet nuværende eller kommende ledere i bilbranchen med ansvar for teams, personale eller daglig drift, der ønsker formelle ledelseskompetencer og viden om organisatoriske forandringer, samarbejde og kommunikation.
Det er også relevant for specialister, der ønsker indsigt i ledelsesværktøjer eller at stå stærkere i at lede op ad eller til siden.
Uddannelsens opbygning
Forløbet består af seks akademifag, et afsluttende afgangsprojekt og tre målrettede branchetemadage, hvor vi sætter et aktuelt tema under lup.
For hvert 10 ECTS akademifag er der syv undervisninger og en eksamen der afslutter hvert fag. For akademifag med 5 ECTS er der fire undervisningsdage og en eksamen, der afslutter hvert fag.
Uddannelsen tages sideløbende med jobbet over en periode på tre år, med 2-3 fag pr. år. Fagene udbydes i en bestemt rækkefølge, som vi anbefaler du følger for at opnå den bedste oplevelse af uddannelsesforløbet.
Se den anbefalede rækkefølge herunder.
1. år
- Opstart/ kick off
- Fag 1: Mit lederskab og driftsledelse (10 ECTS)
- Fag 2: Fra strategi til handling (10 ECTS)
- Temadag: Juridiske rammer og overenskomster i bilbranchen
2. år
- Fag 3: Generationsledelse (5 ECTS)
- Fag 4: Teamledelse (5 ECTS)
- Fag 5: Ledelse i og af forandringer (10 ECTS)
- Temadag: Regnskabsforståelse og økonomisk styring
3. år
- Fag 6: Organisationsdynamikker (10 ECTS)
- Fag 7: Business case - afgangsprojekt (10 ECTS)
- Temadag: Investeringer, forretningsudvikling og business cases
- Dimission
"Elektrificering, digitalisering og nye forretningsmodeller ændrer præmisserne for at drive bilforretning, og det stiller større krav til ledelsen. Derfor er der også brug for mere systematisk lederudvikling, så lederne får de værktøjer, der skal til for at navigere i forandringerne."
Claus Bjerring Christiansen, CBAA
Et stærkt samarbejde mellem uddannelse og branche
Bilbranchens Lederuddannelse er udviklet i et tæt samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus, DI Bilbranchen og Claus Bjerring Automotive Advisor.
Samarbejdet sikrer en uddannelse, der kombinerer faglig tyngde, brancheindsigt og praktisk erfaring fra bilbranchen. Sammen skaber de tre parter en lederuddannelse, hvor teori, praksis og brancheforståelse går hånd i hånd.
DI Bilbranchen
DI Bilbranchen repræsenterer mere end 700 danske bilvirksomheder og bidrager med branchens perspektiv. Organisationen bakker op om uddannelsen og bidrager blandt andet med temadage, branchenær inspiration samt rammer for centrale aktiviteter i forløbet.
Claus Bjerring Automotive Advisor
Claus Bjerring fungerer som gennemgående brancheperson og bindeled mellem uddannelsen og bilbranchen. Med mere end 25 års erfaring i branchen inden for blandt andet ledelse, organisationsudvikling, strategi og eftermarked bidrager Claus Bjerring til at sikre, at uddannelsen tager udgangspunkt i den virkelighed, som ledere i bilbranchen står i til daglig.
Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus bidrager med det uddannelsesfaglige fundament. Akademiet står for uddannelsesdesign, læringsmål og progression, den faglige kvalitet samt den akademiske forankring. Det sikrer, at uddannelsen bygger på anerkendte metoder inden for ledelse, organisation og kompetenceudvikling.
Dit udbytte af uddannelsen
Med bilbranchens lederuddannelse opnår du som leder:
- Dokumenteret kompetenceløft med viden og indhold, der er målrettet bilbranchens konkrete hverdag og de reelle ledelsesudfordringer i bilhuse og koncerner.
- Styrkede ledelseskompetencer, der gør dig som leder i stand til at skabe retning, arbejde strategisk og lede forandringer.
- Perspektiver og løsninger til hverdagens udfordringer, da du arbejder med egne udfordringer, hvor læring omsættes direkte i virksomheden. Effekten skabes undervejs, ikke først til sidst.
- Erfaringsudveksling og styrkede relationer i bilbranchen, som rækker ud over undervisningen. Det giver jer et fælles sprog for god ledelse.
”I en tid hvor rammerne og markedet ændrer sig hastigt, er det helt centralt for bilbranchens virksomheder at have ledere med de rette kompetencer. De skal både være klædt på til at håndtere de daglige driftsopgaver og de store strategiske valg. En lederuddannelse er en nødvendig investering, hvis man vil stå stærkt i konkurrencen og skabe gode resultater for både ens virksomhed og ansatte.”
Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør, DI Bilbranchen
Adgangskrav
Du kan enten blive optaget direkte på uddannelsen, hvis du opfylder optagelseskravene, eller ud fra en individuel vurdering af din uddannelses- og erhvervsmæssige erfaring.