Diplomuddannelse vs. HD: Hvad er forskellen?

Hvad svarer en diplomuddannelse til? Hvad betyder HD egentlig? Og hvad er forskellen på en diplomuddannelse, en HD og en bacheloruddannelse? Få svarene her.

Brug 10 sek. Så har du svaret. Ellers læs videre efter videoen

Hvad er forskellen på HD og diplomuddannelse?

  • En diplomuddannelse er 100 % det samme uddannelsesniveau som en HD 2. del. Begge uddannelser giver 60 ECTS-point.
  • Faktisk står bogstaverne HD oprindeligt for ”handelsvidenskabelig diplomprøve". Så ja: Det er ret meget det samme.
  • Mens en HD er en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse, så kan du tage diplomuddannelser inden for flere forskellige fagligheder. Se udvalget af diplomuddannelser på Erhvervsakademi Aarhus her
  • En diplomuddannelse er på niveau med en bacheloruddannelse. Uddannelserne ligger i samme ”kvalifikationsramme” (nr. 6) hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. En diplomuddannelse svarer altså til en bachelorgrad, du tager som efter-/videreuddannelse, når du allerede har erhvervserfaring i bagagen.
  • En af de største forskelle på en HD og en diplomuddannelse er, at undervisningen på en diplomuddannelse ligger på hverdage og i dagtimerne. Dine weekender og aftener er altså fri. Det er da en fordel.
  • Og til sidst en lighed: Både HD og diplomuddannelser er formelt kompetencegivende efteruddannelser med ECTS-point. Det betyder, du får et eksamensbevis og et nyt – og måske højere – uddannelsesniveau til CV’et. Det får du ikke på et kort kursus eller et seminar.

Er man akademiker med en HD eller en diplomuddannelse?

Det korte svar er nej.

Det kræver en universitetsgrad som fx bachelor, kandidat, master eller ph.d. at kunne kalde sig akademiker.

Men: Den helt store fordel ved en diplomuddannelse er, at alle studerende har flere års erhvervserfaring og typisk er i job, mens de tager uddannelsen.

Al undervisning og diskussion er derfor HELT tæt på det, du skal bruge i netop dit job. Dette praksisnære fokus er typisk for en diplomuddannelse.

Hvad svarer en akademiuddannelse så til?

En akademiuddannelse svarer i niveau til en HD 1. del.

Og præcis som HD 1. del kan føre dig videre til HD 2. del, så giver en akademiuddannelse dig adgang til at tage en diplomuddannelse. Hvis du vil.

Se udvalget af akademiuddannelser på Erhvervsakademi Aarhus her

Om du skal tage en akademi- eller diplomuddannelse afhænger af din erfaring og tidligere uddannelse. Læs vores guide herunder og bliv klogere.

Få mere inspiration

Dyk ned i vores andre guides og artikler.

Book en times gratis karrieresparring

Book en times gratis karrieresparring

Få hjælp til at finde netop det efteruddannelses- eller kursusforløb, som passer til dig og dine karriereplaner.

Book en times gratis karrieresparring
Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Overvej 6 ting – og bliv klædt på til at træffe et valg med udgangspunkt i netop din situation.

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?
Få mere inspiration til din karriere

Få mere inspiration til din karriere

Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers for dig, der drømmer om at efteruddanne dig.

Få mere inspiration til din karriere