Ofte er fokus i supply chains på drift og operationer - men på kurset tager vi det et step højere op og ser på hvordan du bliver en aktiv part i arbejdet med virksomhedens supply chain-strategi.
Hvordan ser en robust, fleksibel og fremtidssikret forsyningskæde ud? Hvilke valg skal der træffes, når compliance, risici og bæredygtighed presser sig på? Og hvordan bidrager du bedst med analyser, input og beslutninger, der gør en reel forskel i din virksomhed?
Det er spørgsmål vi har fokus på med kurset.
Kurset er målrettet ledere samt planlæggere, logistik- og indkøbsprofiler, der ønsker at være med til at sætte retning for supply chain strategi, netværksdesign, governance og risikostyring på tværs af værdikæden.
Kurset tager omdrejningspunktet i dig og din rolle i virksomhedens værdikæde og giver dig viden om hvordan supply chain-strategier designes og udvikles, så forsyningskæden understøtter virksomhedens strategiske mål og krav fra eksterne parter.
Du bliver skarpere på at:
- Forstå betydningen af fleksibilitet, resiliens, ansvarlighed og gennemsigtighed i moderne supply chains.
- Analysere risici, regulatoriske krav og compliance i en global kontekst.
- Bidrage med datadrevne analyser og input, der understøtter virksomhedens supply chain-strategi.
- Vurdere og forbedre samarbejder upstream og downstream i kæden.
- Deltage i udvikling og evaluering af distributions- og kanalstrategier.
Som et supplement anbefaler vi at du først tager kurset forretningsforståelse til at give dig et stærkt strategisk fundament.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.
4 kursusdage med oplæg, øvelser og dialog med afsæt i Supply Chain udfordringer
Undervisningen bygger på en kombination af oplæg, cases og gruppearbejde, hvor du arbejder med eksempler på globale og lokale supply chain-udfordringer.
I undervisningen kommer vi omkring temaer som compliance, fleksibilitet, modstandsdygtighed og gennemsigtighed – og hvordan disse faktorer påvirker både risici og muligheder i moderne supply chain management.
Fokus i undervisningen er at styrke din evne til at bidrage til helheden – både i samarbejdet med kolleger internt og med leverandører, kunder og logistikpartnere. Du lærer at anvende strategiske analyseværktøjer og at omsætte teoretisk viden til praktiske anbefalinger.
Centrale temaer
- Strategisk udvikling af globale forsyningskæder
- Compliance, governance og regulatoriske krav
- Samarbejde og risikostyring med leverandører og partnere
- Distributionsdesign, lagerplacering og kanaler
- Fleksibilitet og modstandsdygtighed i moderne supply chains
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'strategisk supply chain design' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i supply chain management.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Forløbet afsluttes med en eksamen. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Strategisk supply chain design' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt