Ledelse med mentalisering

Niveau og ECTS

Akademiniveau, 5 ECTS

Startdatoer

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
Ledelse 1303.jpg

Styrk din ledelsespraksis gennem perspektivskifte, relationel forståelse og mentaliserende ledelse.

Mentalisering handler om evnen til at se sig selv udefra og andre indefra og forstå både egne og andres tanker, følelser og handlinger.

På faget arbejder vi med mentalisering som en ledelseskompetence, hvor du får du indsigt i, hvordan relationer, følelsesmæssige dynamikker og organisatorisk pres påvirker ledelse, samarbejde og trivsel.

Du lærer at arbejde mere bevidst med konflikter, feedback, psykologisk tryghed og relationel ledelse i praksis.

Efter kursets 4 undervisningsdage er du i stand til at:

  • Anvende mentaliserende kommunikation i ledelse og samarbejde

  • Skabe større forståelse og psykologisk tryghed i relationer

  • Håndtere konflikter og følelsesmæssigt pres mere refleksivt

  • Forstå egne og andres reaktionsmønstre bedre

  • Arbejde mere bevidst med feedback og dialog

  • Identificere relationelle dynamikker i teams og organisationer

  • Styrke din personlige ledelsespraksis gennem øget selvindsigt

Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.

For dig, der vil styrke og udvikle relationer i organisationen

Ledelse med mentalisering er for dig, der arbejder med ledelse, samarbejde eller udvikling af mennesker.

Det er for dig, der ønsker at styrke din selvindsigt og blive mere bevidst om egne reaktionsmønstre, kommunikation og ledelsesstil.

Og for dig, der ønsker større forståelse for relationer, kommunikation og menneskelig adfærd i organisationer.

Faget er relevant for dig, der fx arbejder som leder, projektleder, teamleder, HR-konsulent eller arbejdsmiljøprofessionel, underviser, vejleder, fagprofessionel med relationsansvar, konsulent eller facilitator.

4 kursusdage med værktøjer og træning i mentalisering som leder

Undervisningen er praksisnær og procesorienteret med fokus på deltagernes egne erfaringer og ledelsesudfordringer. 

Vi arbejder med konkrete cases, refleksionsøvelser, dialog, træning og feedback, så teorien løbende kobles til praksis.

Du får konkrete værktøjer til at skabe bedre samarbejde gennem perspektivskifte, refleksion og mentaliserende kommunikation - også til situationer hvor konflikter, pres og stærke følelser fylder i hverdagen.

På kurset får du indsigt og viden om:

  • mentalisering i ledelse og samarbejde

  • perspektivskifte og relationel forståelse

  • konflikter og følelsesregulering

  • organisatoriske dynamikker og forsvarsmekanismer

  • feedback og vanskelige samtaler

  • psykologisk tryghed og relationel bæredygtighed

Mød dine undervisere

Anne Hundtofte

Mød din underviser, Anne

Anne Hundtofte er chefkonsulent og lektor på Erhvervsakademi Aarhus med solid baggrund i leder- og organisationsudvikling. Hun arbejder deltagerorienteret med at omsætte læring til konkret praksis.

Fokus er på ledelse af medarbejdere, facilitering samt tydelig og relationsskabende kommunikation.

Mød Anne på LinkedIn
Lea Sørensen

Mød din underviser, Lea

Lea Sørensen er chefkonsulent og lektor på Erhvervsakademi Aarhus inden for efter- og videreuddannelse i ledelse og HR. Hun arbejder med at styrke ledere og HR-professionelle i deres daglige praksis.

Fokus er på selvindsigt, relationer og udvikling gennem et personligt ledelsesgrundlag.

Mød Lea på LinkedIn

Enkeltstående kursus, eller hel statsgodkendt efteruddannelse

'Ledelse med mentalisering' er et særskilt akademifag, som frit kan indgå eller bruges som en del af en hel akademiuddannelse fx akademiuddannelsen i ledelse.

Eller som en del af vores mange andre akademiuddannelser.

Du kan også tage 'ledelse med mentalisering' som et enkeltstående kursus.

Eksamen og ECTS

Forløbet afsluttes med en eksamen. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.

'Ledelse med mentalisering' giver 5 ECTS-point.  

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Ingen kursusdato fastlagt