Maja droppede ud af sit første og andet studie: ’Man skal ikke være bange for at prøve ting af’

Når man har været god i skolen, kan det føles som om, man skal vælge en lang uddannelse og ramme rigtigt første gang. Maja valgte for hurtigt, droppede ud og fandt ud af, at det er okay at tage en omvej.

Vækkeuret ringer som det plejer. Udenfor i vintermørket tager morgentrafikken til. Maja Nyberg Steiniche ved godt, hvad hun burde gøre. Stå op. Skynde sig ud ad døren. Tage letbanen mod Viby til endnu en dag på studiet. Men Maja bliver liggende. Så vender hun sig mod sin kæreste og siger: “Jeg tror altså ikke, at jeg tager i skole i dag.”

Maja var 20 år og næsten lige startet på finansbacheloruddannelsen. På papiret gav det mening. For mange unge er det det, man gør: Man kommer i gang.

Men for Maja blev den morgen starten på noget andet: Et farvel til et studie, hun ikke er landet rigtigt i, og en rejse mod at finde ud af, hvad hun virkelig vil.

’Det var alt for forhastet’

På finansbacheloruddannelsen havde Maja siden starten ikke følt sig tilpas, hverken fagligt eller socialt, og selvom hun normalt syntes om at gå i skole, var engagementet der ikke.

”Jeg startede nok i bund og grund, fordi jeg følte, at alle omkring mig virkede til at have styr på, hvad de ville - alle undtagen mig. Jeg gjorde det bare for at komme i gang, men jeg følte mig ikke tilpas,” siger hun og konkluderer.

”Det var alt for forhastet.”

Men selvom beslutningen om at droppe ud føles rigtig, er Maja ikke kun lettet.

For hvem fortæller man egentlig, at man har valgt forkert? At man er stoppet, før man næsten er begyndt?

“Det var en øv-følelse og tabu,” husker hun.

Nyt studie

Efter at være droppet ud flytter Maja og hendes kæreste ud af deres lejlighed i Risskov og tager tilbage til Viborg.

”Jeg tager hjem og får ro på.”

Men Maja kan ikke helt droppe tanken om at starte uddannelse. Så i sensommeren sidder hun endnu engang til studiestart, denne gang på designskolen i Herning. Efter et halvt år dropper hun ud. Heller ikke det føles som det rigtige, selvom hun synes design og mode er interessant.

Rejsen hjem og ud i verden

Tilbage i Viborg, med nu to forhastede studievalg bag sig, beslutter Maja sig for at finde et fuldtidsjob. Hun bliver daglig leder hos Burger King og giver sig selv lov til at undersøge en masse ting og mærke efter. 

Hun rejser til flere lande og opsøger arkitektur, som altid har fascineret hende. Hun går til optagelsesprøve på Arkitektskolen og læser HF-enkeltfag i design og arkitektur.

Hun prøver også en gammel barndomsdrøm af om at blive dyrlæge ved at tage i praktik på et dyrehospital og arbejder som frivillig på et dyreinternat.

Drømmen om ejendomsmægler

Midt i alle de forskellige spor er der én interesse, der bliver ved med at dukke op.

Boliger. Arkitektur. Huse.

Hun har set samtlige boligprogrammer i tv, og det er stadig den slags, der fanger hende.

Interessen begyndte allerede i slutningen af folkeskolen, hvor hun fandt ud af, at man kunne blive ejendomsmægler.

Det var faktisk også målet, da hun første gang søgte ind på finansbacheloruddannelsen.

Så drømmen havde været der hele tiden.

Det var bare vejen, der var forkert.

Tredje studievalg

Som 22-årig søger Maja ind på finansøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus. Ikke fordi hun føler sig presset. Eller fordi hun burde. Men fordi hun kan se det for sig. Og mærke det i maven. 

“Det er noget helt andet denne gang. Jeg er langt mere afklaret,” siger hun.

Faktisk er Maja også gået videre i Arkitektskolens optagelsesprøve, men vælger det fra til fordel for finansøkonom.

Uddannelsen varer to år, og for Maja føles det ikke som et mindre godt valg end en lang uddannelse. Det er et valg, der matcher hendes fremtidsdrømme.

Hun kan lide variationen, kundekontakten, have travlt, jonglere mange bolde, skifte mellem skærmarbejde og at være ude.

Og målet er tydeligt.

”Jeg vil bare gerne være ejendomsmægler.”

Hun ved godt, at det kræver mange timer, men det gør ikke noget.

”Jeg ved, at det er lige mig.”

Forventningen om den lange uddannelse

Maja sætter ord på en følelse, mange unge med gode karakterer kender.

Når man har været dygtig i skolen, kan det føles som om, der ligger en forventning om, at man skal vælge noget langt og tungt. Noget rigtigt. Og helst noget, som også lyder godt.

”Der er så meget at vælge imellem, og forventningerne fra en selv og omgivelserne kan forstyrre dit valg.”

I dag ser hun anderledes på det. 

“Jeg kan jo altid læse videre.” 

Ro på

I dag står Maja et sted, hvor kan se vejen for sig og har lyst til at tage i skole. Hver dag.

“Man skal ikke have travlt med at vælge,” siger Maja, der har dette råd til andre:

Ro på.

Hun opfordrer til at opsøge mulighederne, prøve ting af, tage sig tid og især: Ikke vælge noget bare for at komme i gang.

“Du må ikke stresse. Giv dig tid og gå hjem og tænk over det, inden du søger uddannelse.”

Og hvis man alligevel vælger forkert?

Ja, så er det altså ikke verdens undergang.

For nogle gange er det netop omvejen, der skal til, før man ender det rigtige sted.