Studerende Uddannelse Aarhus Markedsforingsokonom 1101.jpg

Optag: 2.365 unge tilbydes en studieplads til august

Det er 2,5 procent færre optagne end i august 2025. Men flere har søgt og fået plads på uddannelser, hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft – bl.a. inden for finans, cybersikkerhed og laborant.

I nat modtog 1.862 unge et optagelsesbrev fra Erhvervsakademi Aarhus. Blandt dem er 21-årige Mikkel Elley, der har fået tilbudt en plads på finansbacheloruddannelsen.

”Jeg har vidst i mange år, jeg gerne vil være ejendomsmægler,” siger han.

Et fald på 2,5 procent sammenlignet med 2025

Yderligere 503 fik tidligere på måneden tilbudt en plads på en af akademiets 1½-årige professionsbacheloruddannelser.

Det giver et samlet tal på 2.365 optagne – et fald på 2,5 procent sammenlignet med sidste år.

Uddannelser med job i sigte er populære

Erhvervsakademi Aarhus’ videregående uddannelser inden for finans og økonomi er igen i år blandt de mest eftertragtede og har modtaget væsentligt flere ansøgninger, end der er studiepladser til.

Det samme gør sig gældende for professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed, der har fået 193 ansøgninger – heraf 99 førsteprioritetsansøgninger – til 75 studiepladser. Det er 20 procent flere ansøgninger end i 2025.

Samlet set stiger søgningen til de 3¼-årige professionsbacheloruddannelser, mens de 2-årige erhvervsakademiuddannelser samlet set går lidt tilbage. Begge dele afspejler en landsdækkende tendens.

”Vi kan se, at flere unge vælger uddannelser, hvor de kan se en tydelig vej til job. Praktik, tæt samarbejde med virksomheder og gode beskæftigelsesmuligheder fylder mere i deres studievalg,” siger rektor Anne Storm Rasmussen.

Der er stadig ledige pladser

Selvom de fleste studiepladser nu er besat, så er der stadig ledige pladser på en række uddannelser, fx på miljøteknolog, markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelsen i business og vandteknologi.

Dyk ned i tallene her

Fra 2025-2026 har der været er fald i antal ansøgninger på 3 procent – og et fald i antal optagne på 2,5 procent. Sammenlignet med 2022 har Erhvervsakademi Aarhus i 2026 modtaget 23 procent flere ansøgninger og optaget 13 procent flere nye studerende.

År

Antal ansøgninger og optagne

2022

3.940 ansøgninger og 2.089 optagne

2023

4.243 ansøgninger og 2.160 optagne

2024

4.729 ansøgninger og 2.324 optagne

2025

4.960 ansøgninger og 2.425 optagne

2026

4.832 ansøgninger og 2.365 optagne