Erhvervsakademi Aarhus Sønderhøj 30 2019 Front

Erhvervsakademi Aarhus har ny bestyrelse på plads

Fire nye medlemmer er trådt ind i bestyrelsen på Erhvervsakademi Aarhus. Den nye bestyrelse skal blandt andet sætte retningen for akademiets strategi og uddannelsesudbud de kommende fire år.

Bestyrelsen er udpeget for perioden 1. maj 2026 til 30. april 2030 og består af repræsentanter fra erhvervsliv, organisationer, medarbejdere og studerende.

Direktør i Konsulenthuset ballisager A/S Finn Lund Andersen fortsætter som bestyrelsesformand. Han har tidligere været HR- og kommunikationsdirektør i blandt andet Salling Group, TDC og KFK og har været med i akademiets bestyrelse siden 2012.

Fire nye ind i bestyrelsen

For mange medlemmer er der tale om genvalg, men bestyrelsen tæller også helt nye ansigter. De er næstformand i Finansforbundet Jakob Thorgaard, direktør i Agro Food Park Anne-Marie Hansen, områdedirektør i Danske Bank Klaus Finnemann Viuff og finansbachelorstuderende Nicolaj Nyholm Lundby.

"Vi er glade for at kunne samle en stærk bestyrelse med brede perspektiver fra både erhvervsliv, organisationer og uddannelsesverdenen. Den nye bestyrelse får en vigtig opgave med at udvikle strategien for 2027-2030 og samtidig implementere reformen af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser," siger rektor Anne Storm Rasmussen.

Bestyrelsen står i spidsen for Aarhus' tredje største videregående uddannelsesinstitution med 5.900 fuldtidsstuderende, 7.600 deltidsstuderende og 400 medarbejdere.

Den nye bestyrelse består af:

• Jakob Thorgaard, næstformand i Finansforbundet

• Kristian Sørensen, uddannelses- og udviklingskonsulent i HK

• Pernille Rohde, regionsformand i Teknisk Landsforbund (næstformand)

• Klaus Finnemann Viuff, områdedirektør i Danske Bank

• Finn Lund Andersen, direktør i Ballisager (formand)

• Anne-Marie Hansen, direktør i Agro Food Park

• Jakob Lave, branchedirektør i DI Fødevarer

• Lone Eibye Mikkelsen, rektor på Aarhus Katedralskole

• Per Kirchner, CEO i Novicell

• Jonna Fonnesbæk Hansen, lektor ved Erhvervsakademi Aarhus

• Susanne Østergaard Olsen, lektor ved Erhvervsakademi Aarhus

• Oliver Wigandt Aaberg, studerende på fødevareteknologi og applikation

• Nicolaj Nyholm Lundby, studerende på finansbacheloruddannelsen