De har aldrig fræset før. Nu begynder deres uddannelse i værkstedet
De fleste nye studerende på produktionsteknologuddannelsen har aldrig stået ved en drejebænk eller brugt en svejsemaskine. Derfor begynder de med ti dage i værkstedet, hvor de får praktisk erfaring og et fælles udgangspunkt.
Iført sikkerhedsbriller står tre unge kvinder foran en metaldrejebænk. De er i gang med at fremstille en kødhammer i aluminium.
For dem er det en helt ny verden. Ligesom mange af deres medstuderende kommer de fra en baggrund uden erfaring med metalbearbejdning eller værkstedsarbejde.
Derfor begynder de nye produktionsteknologstuderende på Erhvervsakademi Aarhus deres uddannelse med ti dages praktikum på Aarhus Maskinmesterskole.
Helt grøn
Her lærer de blandt andet at svejse, dreje og fræse, bruge værktøj og arbejde sikkert i et værksted.
”Det er superfedt,” siger Oliver Nielsen, der er en af de 25 nye studerende på holdet.
Kun to af hans medstuderende har en håndværksmæssig baggrund. Selv er han uddannet kok.
”Jeg kommer helt grøn, og derfor er det virkelig godt med denne grundforståelse,” siger han.
Fra regneark på kontor til metalværksted
Også Regina Kouva er på udebane. Hun har en bachelor i offentlig administration og har aldrig tidligere sat sine ben i et metalværksted.
”Jeg går fra at være god til Excel til at skulle bruge en svejsemaskine,” siger hun.
For hendes medstuderende Rikke Diedrichsen, der har en gymnasial baggrund, handler de ti dage ikke kun om at lære at bruge værktøj. Det handler også om at forstå det arbejde, de senere skal være med til at planlægge og udvikle.
”Jeg tror, det kommer til at hjælpe os, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet, at vi ved, hvad der foregår på et metalværksted,” siger hun.
En god start kan gøre forskellen
Praktikum skal give de studerende en grundlæggende forståelse for de materialer, maskiner og arbejdsprocesser, de kommer til at møde i løbet af uddannelsen og senere i arbejdslivet.
”De skal lære de basale ting omkring at svejse, fræse og dreje i stål, aluminium og andre materialer. De skal også skille en robotplæneklipper ad,” fortæller uddannelseschef Jesper Meincke Hansen.
Han understreger, at de studerende med en gymnasial baggrund har gode forudsætninger for at klare sig godt på uddannelsen. Udfordringen er især at komme godt fra start.
”Vi er glade for vores gymnasiale studerende. Hvis de overlever første semester, så rykker de virkelig meget på andet og tredje semester, hvor det bliver en smule mere akademisk. Studiet ligger rigtig godt til dem. De skal bare have en god start.”
Skal gøre overgangen fra gymnasiet lettere
Praktikum blev indført som en del af uddannelsesreformen i 2025. Formålet er at give studerende med en gymnasial baggrund et bedre udgangspunkt på de tekniske videregående uddannelser og bidrage til at mindske frafaldet.
Også på automationsteknologuddannelsen bruger de nye studerende ti dage på at arbejde med grundlæggende tekniske færdigheder.
Her begynder undervisningen helt konkret med at afisolere ledninger, montere komponenter og arbejde med el og automatik.
Ifølge underviser Renee Larsen handler det ikke om, at alle skal kunne det samme efter de ti dage.
”Når man kommer fra gymnasiet, ved man ikke meget om el og automation. Når vi giver dem ti dage, hvor de arbejder med el, automatik og komponenter og lærer helt grundlæggende ting som at afisolere en ledning og montere den korrekt, gør det en forskel,” siger han.
Og netop det fælles udgangspunkt er afgørende, når den øvrige undervisning tager over.
”De behøver ikke være på samme niveau, men de skal have et fælles sprog og en grundforståelse, som vi kan bygge videre på.”