Studerende Uddannelse Aarhus MDU 6218

212 unge starter på en uddannelse til januar

Studiestart er ikke kun en lun augustting. Når kalenderen viser 30. januar 2023 vil akademiets bygninger vrimle med nye, forventningsfulde 1. semesterstuderende.

Tillykke. Du er optaget på Erhvervsakademi Aarhus.

34 procent flere 1. prioriteter

212 unge får i dag besked om, at de er optaget på en af akademiets syv uddannelser med studiestart i begyndelsen af 2023.

Akademiet har modtaget 315 ansøgninger, heraf 247 1. prioritetsansøgninger. Det er en stigning på 34 procent sammenlignet med sidste år.

Rektor: ’Lover godt for fremtidens arbejdsmarked’

Det er særligt it-uddannelser der oplever en vækst i antallet af 1. prioritetsansøgninger.

"Det lover godt for fremtidens arbejdsmarked, at de unge søger mod fag med god beskæftigelse. Efterspørgslen fra erhvervslivet på it- og tekniske kompetencer er stigende. Derfor er det glædeligt, at vi kan tilbyde så mange kvalificerede ansøgere en studieplads," siger rektor Anne Storm Rasmussen.

Flest vil læse til datamatiker

Datamatikeruddannelsen er den mest søgte uddannelse. Uddannelsen har modtaget 93 ansøgninger til de 64 udbudte studiepladser.

Næstmest søgt er multimediedesigner

50 er optaget på multimediedesignuddannelsen, der melder alt optaget. Uddannelsen havde ved ansøgningsfristen 1. december modtaget 84 ansøgninger, heraf 71 1. prioriteter.

Også den nye it-arkitekturuddannelse er populær med 41 ansøgninger til 27 pladser. Den 3,5-årige uddannelse har modtaget 50 procent flere 1. prioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år. 

Flest studerende starter om sommeren

Siden 2009 har Erhvervsakademi Aarhus oplevet en markant vækst i optagstallet.

Til sommer forventer akademiet igen at få i omegnen af 3.900 ansøgninger og optage ca. 2.200 nye studerende.

Der optages markant færre studerende til studiestart om vinteren.

Stadig ledige pladser

Multimediedesigneruddannelsen melder om alt optaget. De øvrige seks uddannelser som fx it-arkitektur, it-teknolog og laborant har enkelte ledige studiepladser med studiestart 30. januar 2023.

Se de ledige pladser her.