Fra softwareingeniør til it-underviser: ’Jeg kunne tjene mere i det private, men jeg vil hellere flytte mennesker’
Efter år som softwareingeniør i store virksomheder fandt Peter Justesen noget i undervisningen, han ikke havde forventet: En faglig hverdag med mere frihed og mening.
Peter Justesen har arbejdet med avancerede algoritmer, centrifugale pumper hos Grundfos og bagagesystemer til lufthavne.
Men det var ikke teknologien, der fik ham til at skifte spor.
Det var menneskene.
For ti år siden søgte han en stilling underviser på Erhvervsakademi Aarhus. I dag er han lektor og underviser blandt andet i machine learning, data science og cybersikkerhed.
Når han ser tilbage, handler karriereskiftet især om at komme tættere på effekten af sit arbejde.
”Begge arbejdspladser har været rigtig gode. Det har lært mig meget. Men produkterne er ikke så vigtige for mig," siger Peter Justesen, der er uddannet datalog og har en Ph.D i matematik og computer science.
Som it-underviser får han en umiddelbar respons, han ikke oplevede i industrien.
”Du kan øjeblikkeligt se i øjnene på de studerende, om din undervisning har virket."
Hør Peter fortælle om sit job
Interesse opstod ikke ud af det blå
Peter har altid været glad for at lære fra sig. Som studerende på universitetet hjalp han ofte sine medstuderende med fagligt stof, når noget var svært.
”Der er noget tilfredsstillende over at få andre til at forstå noget, de har kæmpet med,” bemærker han og husker tilbage på undervisere, der gjorde indtryk på ham.
”Jeg har selv haft nogle virkelig dygtige undervisere, som gjorde stoffet spændende. De var engagerede, og man kunne mærke, at de brændte for deres fag. Det gjorde en kæmpe forskel for mig. Det vil jeg gerne give videre.”
Undervisning er ikke et sovepudejob
En af de fordomme, Peter Dueholm Justesen af og til møder, er, at undervisning skulle være mindre fagligt krævende end et job i it-branchen.
Hans oplevelse er det modsatte.
”Hvis du skal forklare, hvordan ting virker, så skal du virkelig have styr på det.”
Derfor bruger han en stor del af sin tid på at holde sig opdateret, udforske nye teknologier og udvikle undervisningen.
Han har blandt andet brugt tid på hackerøvelser fra Forsvarets Efterretningstjenestes Hackerakademi og omsat erfaringerne til opgaver, som de studerende arbejder med. Han har også været med til at udvikle professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed.
”Det er ikke bare et sovepudejob. Du er nødt til at holde dig oppe på dupperne,” understreger Peter.
Det magiske øjeblik
Det bedste ved jobbet er dog hverken den høje grad af frihed eller det faglige.
Det er de øjeblikke, hvor noget svært pludselig giver mening.
Han fortæller om en studerende, der skrev en opgave i krydsfeltet mellem it-arkitektur og it-sikkerhed. Opgaven krævede ekstra vejledning, men indsatsen bar frugt.
”Han kæmpede bare så bravt.”
Opgaven endte med et 12-tal.
”Han var himmelhenrykt og gav mig en kæmpe krammer.”
Den oplevelse er langt fra sjælden.
”Når man ser lyset tænde i deres øjne, fordi de opnår den der forståelse. Det er et magisk øjeblik,” fortæller han.
For Peter Justesen er det netop de øjeblikke, der gør forskellen.
”Det er jo en vild ting at kunne. Når de lærer noget og forstår sammenhængen i de her komplekse ting.”
Mere end løn
Peter Justesen lægger ikke skjul på, at han sandsynligvis kunne tjene mere i det private erhvervsliv.
Men det er ikke det, der afgør det.
”Jeg prioriterer andre ting end penge,” siger han.
Noget af det, han sætter størst pris på, er friheden i arbejdet.
”I det private erhvervsliv skal du ofte kontere hver eneste time. Her er der en stor grad af frihed og selvbestemmelse. Samtidig er der ikke noget, der summer i baghovedet, når jeg har fri. Så har jeg fri.”
Den frihed giver plads til både faglig fordybelse og et familieliv, der hænger sammen.
”Jeg kunne nok godt tjene 10-15.000 kr. mere, hvis jeg var i det private erhvervsliv. Men så ville jeg ikke have tid til mine børn.”
Det går i blodet
Men vigtigst er de mennesker, han møder hver dag. At følge deres udvikling og mærke energien i undervisningslokalet.
”Når det kører med undervisningen, vi pingponger, griner og får skabt en god stemning, og de lærer noget, så er der ikke noget federe.”
Han beskriver mødet med de studerende (og ikke mindst sine kolleger) som en daglig kilde til energi, faglige diskussioner og nye perspektiver.
”Det har overrasket mig, hvor godt dette job er. Ikke alle dag er fantastiske. Men mange er,” siger han.
Efter ti år som underviser er han ikke længere i tvivl om, hvad der holder ham i jobbet.
”Man bliver bidt af det.”