"Jeg har fået en masse at vide om uddannelsen"
Emilie Mathilde Schmidt Mortensen har været i Studiepraktik på service- og oplevelsesøkonomuddannelsen.
Hvorfor har du valgt at tage i Studiepraktik på Erhvervsakademi Aarhus?
Min søster har studeret på Erhvervsakademi Aarhus. Hun har talt rigtig godt om det, og derfor vil jeg gerne prøve at se, hvordan det er.
Der er så mange ting man kan, og derfor vil jeg gerne herud for at blive mere afklaret om det er den her vej, jeg skal gå.
Jeg har valgt service- og oplevelsesøkonomuddannelsen, fordi jeg gerne vil arbejde med mennesker, og fordi det lyder som en rigtig spændende uddannelse.
Hvad har du fået ud af det?
Jeg synes, det har været rigtig hyggeligt at være her. Jeg er meget overrasket over, hvor søde og imødekommende folk er herude.
Vi har fået en masse at vide om uddannelsen, vi har deltaget i undervisningen og lavet forskellige opgaver i løbet af dagene.