Event: Måske starter det med et advisory board

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Tid:

Tilmeld dig her
Bestyrelsesuddannelse Erhvervsakademi Aarhus 1064

Vi inviterer til en inspirerende og dialogbaseret aften med indsigt i, hvordan advisory boards skaber værdi for både virksomheder og for dig, der ønsker at komme i gang med og udvikle dine kompetencer inden for bestyrelsesarbejdet.

Mange mindre virksomheder mangler kvalificeret sparring i de afgørende beslutninger - samtidig ønsker flere at arbejde professionelt i bestyrelser – men er i tvivl om, hvor de skal starte.

Eventet tager afsæt i erfaringer fra Bestyrelsesuddannelsen, hvor advisory boards ofte er første skridt ind i professionelt bestyrelsesarbejde både for virksomheder og kommende bestyrelsesmedlemmer.

Eventet er bygget op som en dynamisk workshop.

Hør tre perspektiver på advisory boards fra erfarne profiler og virksomheder, der deler, hvad der virker i praksis - og hvad der ikke gør. Du møder også andre med ambitioner om professionelt board- og bestyrelsesarbejde og får en introduktion til bestyrelsesuddannelsen.

Vi lægger vægt på dialog, netværk og nye relationer – og du går hjem med både indsigt, inspiration og konkrete værktøjer.

Tre vinkler på et advisory board

Eventet modereres af Conny Th. Westphall, som samler trådene på tværs af de tre spor.

Vi arbejder i mindre grupper og med begrænset deltagerantal for at sikre høj kvalitet i dialogen.

Fokus i workshoppen er på konkrete greb, refleksioner og erfaringsudveksling, som du kan omsætte med det samme.

Karina

De vigtigste værktøjer - Karina Boldsen, bestyrelsesekspert

Bestyrelsesekspert Karina Boldsen giver dig indsigt i tre centrale værktøjer, der styrker din rolle som rådgiver. Du får konkrete metoder til at skabe struktur og bidrage til bedre beslutninger og fremdrift.

Karina Boldsen arbejder udelukkende som professionelt bestyrelsesmedlem/-formand i en bred og meget forskelligartet brancheportefølje. Hun driver desuden bestyrelsesnetværket AROS BOARD.

Siden 2020 har Karina været tilknyttet Erhvervsakademi Aarhus som strategisk samarbejdspartner på Bestyrelsesuddannelsen. Hun bidraget også med særlige gæsteindlæg, og nye relevante temaer. Karina har ført +1.000 deltagere gennem eksamenen.

Jørgen 0001 Sh Copy

Ansvar og roller - Jørgen Lillelund, advokat

Advokat, Jørgen Lillelund gør dig klogere på forskellen på ansvar mellem bestyrelser og advisory boards. Samtidig sætter han fokus på ejerlederklemmen – og hvordan et advisory board kan bidrage til virksomhedens udvikling.

Jørgen Lillelund er advokat og partner i Innova Advokatvirksomhed, med speciale i køb og salg af virksomheder (M&A), investering i små og mellemstore virksomheder samt selskabs- og fondsret.

Han arbejder desuden i stort omfang med bestyrelsesarbejde og forretningsudvikling, herunder i virksomheder med en international profil. Jørgen har desuden undervist på Bestyrelsesuddannelsen i flere år.

Bestyrelsesuddannelse Erhvervsakademi Aarhus 0012

Erfaringer fra en virksomhed

Mød en mindre virksomhed, der har etableret et advisory board. Hør, hvilke udfordringer de stod med, hvad de konkret har fået ud af samarbejdet – og hvad de eventuelt ville gøre anderledes i dag.

Conny Westphall

Opsamling og kort intro til bestyrelsesuddannelsen

Eventet modereres af Conny Th. Westphall, der er chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus og faglig koordinator på Bestyrelsesuddannelsen, som samler trådene på tværs af de tre spor.

Som afslutning giver hun en kort introduktion til bestyrelsesuddannelsens indhold – og hvordan tidligere deltagere har omsat deres kompetencer til konkrete bestyrelses- og advisory roller.

Conny hjælper virksomheder med at omsætte strategiske ambitioner til konkret handling og varige resultater. Som leder, rådgiver, selvstændig og bestyrelsesmedlem har hun samarbejdet med virksomheder på tværs af brancher om at udvikle organisationer, styrke ledelse og løfte kompetencer.

Tilmelding - først til mølle

Eventet er åben for alle. Der er dog begrænset pladser - så det er først-til-mølle.

Alt, din deltagelse koster, er din mailadresse og et ja til, at vi må sende dig mails om efteruddannelse, events og virksomhedssamarbejde - så giver vi dig 2 times ny inspiration og viden du kan bruge direkte i dit arbejde.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. Læs mere i vores persondatapolitik.

Vi sender en kvittering til dig pr. mail.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.