På 2 timer bliver du opdateret på den nyeste udvikling inden for dansk e-handel og lærer hvordan du oversætter brancheindsigt til effekt.
E-commerce udvikler sig hurtigt. Kundernes adfærd, forventninger og købsrejser ændrer sig, og det samme gør kravene til, hvordan virksomheder arbejder med marketing og digital handel.
Men hvad er det konkret, der driver udviklingen lige nu? Og hvordan omsætter du indsigt om markedsudvikling og kunder til handling, der skaber resultater?
På eventet dykker vi sammen med Carsten fra Dansk Erhverv og vores egen underviser Maria ned i den nyeste E-handelsanalyse og ser nærmere på udviklingen i dansk e-handel.
Hør deres perspektiver på, hvordan kunderejsen har udviklet sig og hvad det betyder for virksomheder i praksis. Du får også en strategisk ramme til at arbejde mere struktureret og kundecentreret med digital marketing - lige fra analyse og prioritering til implementering og optimering.
4 ting du får med hjem
Et klart overblik over hvad der rykker lige nu i dansk e-handel, og hvad det betyder for din virksomhed
Indsigt i hvordan du arbejder med kundeadfærd og digitale købsrejser med afsæt i data, psykologi og brugerrejser
En strategisk ramme til at arbejde holistisk med marketing, prioritere indsatser og bruge AI som sparringspartner
Konkrete greb til løbende optimeringer, måle performance og arbejde ansvarligt og kritisk med din marketingindsats
Program og oplægsholdere
16.30 - Velkomst
Anneke Elizabeth Ginge Jørgensen, chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, byder velkommen tog præsenterer programmet og praktisk info.
16.35 - Kunderejsen i forandring - hvad driver udviklingen? - Carsten Rose Lundberg, branchedirektør, Dansk Erhverv
Carsten Rose Lundberg er branchedirektør for digital handel i Dansk Erhverv, hvor han arbejder med analyser, rådgivning og strategiske indsatser inden for digital handel. Han rådgiver virksomheder om digital forretningsstrategi og har mere end 25 års erfaring med e-handel og digital udvikling.
I sit oplæg giver Carsten dig nyeste indsigt i, hvordan kunderejsen i e-commerce er under forandring og hvad der driver udviklingen i markedet. Oplægget giver et datadrevet og praksisnært overblik over udviklingen i e-commerce og gør det tydeligt, hvad virksomheder skal forholde sig til for at følge med og skabe vækst.
Med afsæt i Dansk Erhvervs E-handelsanalyse sætter han fokus på:
Hvordan kunderejsen bevæger sig på tværs af kanaler, platforme og teknologier
Hvordan ændret kundeadfærd påvirker måden virksomheder arbejder med e-commerce
Hvilken rolle nye teknologier – herunder AI – spiller i kundernes købsproces
Hvad der kendetegner de virksomheder, der skaber vækst i en kompleks digital virkelighed
Hvad virksomheder konkret bør prioritere fremadrettet
17.20 - Pause
En kort lille pause til at strække ben eller gå på toilet inden vi går i gang med det sidste oplæg på eventet.
17.30 – Sandwich & oplæg: Fra indsigt til praksis: Advanced digital marketing - Maria Kümpel Nørgaard, underviser
Maria er uddannet PhD i marketing og kunderejser og underviser til dagligt på diplomuddannelsen i e-commerce på Erhvervsakademi Aarhus.
Maria underviser i digital marketing med afsæt i en strategisk og forskningsbaseret kontekst med fokus på hvordan virksomheder kan udvikle og arbejde med kundecentrerede digitale marketingstrategier.
I oplægget giver hun dig en konkret ramme for, hvordan du kan skabe bedre resultater gennem en mere struktureret og strategisk tilgang til digital marketing.
I oplægget får du forståelse for, hvordan du kan:
Arbejde med digital marketing som en del af virksomhedens samlede strategi
Sætte kunden i centrum gennem indsigt i adfærd, psykologi og kunderejser
Anvende data til analyse, prioritering og optimering
Udvikle og implementere digitale marketingstrategier
Måle og forbedre performance
Arbejde ansvarligt og kritisk med digital marketing
18.30 - Tak for i dag
Tusind tak for din deltagelse.
Håber du blev inspireret af indlæggene og kan tage nogle af pointerne med hjem i dit eget arbejde med digital marketing.
Tilmelding
Eventet er åben for alle. Alt, din deltagelse koster, er din mailadresse og et ja til, at vi må sende dig mails om efteruddannelse, events og virksomhedssamarbejde - så giver vi dig 2 times ny inspiration og viden du kan bruge direkte i dit arbejde.
De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. Læs mere i vores persondatapolitik.
Vi sender en kvittering til dig pr. mail.