Fishsafe II
Biobeskyttelseskulturer kan hæmme væksten af listeria i fiskeprodukter, og dette projekt undersøger, hvordan mikrobiologien i fiskeprodukter ændrer sig, når der anvendes biobeskyttelseskulturer.
Projektets baggrund og formål
Der tilbagekaldes hvert år mange fiskeprodukter som følge af fund af listeria, hvilket både medfører betydelige økonomiske tab for virksomhederne og udgør en risiko for fødevaresikkerheden.
I Fishsafe I etablerede vi et set-up, der gjorde det muligt at undersøge udviklingen af listeria-bakterier i fiskeprodukter, hvor der blev anvendt biobeskyttelseskulturer. Resultaterne viste, at biobeskyttelseskulturer har en hæmmende effekt og dermed en klar værdi for virksomheder i fiskeribranchen.
I det nye projekt fastholder vi fokus på effekten af biobeskyttelseskulturer, men udvider samtidig perspektivet ved at undersøge det mikrobiologiske system i fiskeprodukterne, når disse kulturer anvendes.
Resultater
I projektet anvendes både klassiske mikrobiologiske metoder og 3. generations-sekventering på forskellige fiskeprodukter med og uden biobeskyttelseskulturer. Denne tilgang gør det muligt at belyse, hvordan det mikrobiologiske system ændrer sig, når biobeskyttelseskulturer anvendes.
Vidensprodukter
I projektet udarbejdes der delrapporter samt et teknisk notat, som skal fungere som dokumentation over for fiskeribranchen for, at biobeskyttelseskulturer kan være en mulig metode til at reducere antallet af fiskeprodukter, der tilbagekaldes på grund af listeria.
Derudover gennemføres der formidlingsaktiviteter i form af et webinar og et oplæg for branchen.
Samarbejde
Projektet bygger på et samarbejde mellem BioCulture Nordic og Erhvervsakademi Aarhus.
Projektperiode
November 2025 – juni 2026