Find den ledelsesstil, der passer dig og dine medarbejdere!
Når du uddanner dig i praktisk ledelse, bliver du i stand til at analysere og vurdere forskellige ledelsesformers effektivitet og anvendelighed i konkrete ledelsessituationer.
Målgruppe
Kurset er både for nuværende ledere og andre, der kan have gavn af værktøjerne fra ledelsesområdet. Det kunne fx være tillidsrepræsentanter, teamledere eller projektledere.
Indhold og udbytte
- Deltagerne får en række konkrete værktøjer til at skabe gode betingelser for samarbejde i både teamet og på arbejdspladsen.
- Deltagerne får konkrete værktøjer til at planlægge, organisere og styre projekter, motivere medarbejdere og kollegaer og få større indsigt i egen rolle og lederadfærd.
- Teknikker og værktøjer i præsentation, kommunikation og konflikthåndtering samt forandringsprocesser.
Sådan arbejder vi
Undervisningen er baseret på erfaringsbaseret læring. Din læring sker i et mix, hvor du får ny viden gennem indlæg, eksperimentering, erfaring og refleksion. Undervisningen tager udgangspunkt i, at du selv er aktiv og bidrager med dine egne erfaringer – både på holdet og i gruppen.
Grundlaget for undervisningen tager udgangspunkt i ny viden gennem oplæg koblet med dine erfaringer. Det er derfor vigtigt, at du selv er aktiv og bidrager. Din læring sker ved at foretage analyser og vurdere praksisnære problemstillinger inden for ledelse. Dette sker både individuelt og i grupper i undervisningen.
Eksamen og ECTS
'Ledelse i praksis' giver 10 ECTS point. Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen kombineret med en erhvervscase. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage "ledelse i praksis" som et enkeltstående kursus, eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i ledelse. Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Tilmelding foregår gennemTS-gruppen
Dette fag tilmelder du dig internt gennem TS-gruppen.
Herunder ser du datoer og info for de enkelte fag.
Ingen kursusdato fastlagt