Styrk din forandringskraft - en rejse i bevægelse

Niveau

Akademiniveau

ECTS

10 ECTS

Varighed

10 dage (inkl. testvandring, bjergbestigning og eksamen)

Pris

35.900 kr. (inkl. fly, undervisning, kost og logi)

Tilmeld dig her
Efteruddannelser Og Kurser På Erhvervsakademi Aarhus 102

Et integreret forløb, hvor bestigning af Nordafrikas højeste bjerg i Marokko og ledelsesudvikling smelter sammen i en personlig og faglig forandringsrejse.

Et målrettet og unikt lederudviklingsforløb til dig, der vil træffe skarpere beslutninger, stå stærkt i forandringer og få nye perspektiver - langt væk fra hverdagen og den daglige drift.

Med Marokko og Toubkal-bjerget som ramme og din fremtid som mål får du lederudvikling, der kombinerer teoretisk viden om forandringsledelse med en dybere personlig indsigt og fysisk udfordring.

Du får 7 dages rejse med 5 dages vandring til toppen af Toubkal, akademifaget ‘forandringsledelse’ med afsluttende eksamen og en udviklingsplan for dig selv og din forretning.

Forløbet er målrettet til dig der er ejerleder, leder eller bestyrelsesmedlem, der står i og med forandringer.

Det får du med i forløbet

  • Fælles introduktion og kick-off
  • 20 km testvandring i Danmark
  • Personlig feedback på individuel profil
  • 5 dages undervisning og vandring til toppen af Toubkal (4.167 m. højt)
  • Udviklingsplan for dig selv og din virksomhed
  • Opsamlende teoridag i Danmark
  • Eksamen, 10 ECTS-point og statsgodkendt uddannelsesbevis
Kipling Travel

I samarbejde med Kipling Travel

Forløbet er et samarbejde mellem Kipling Travel, der står for at arrangere rejsen og Erhvervsakademi Aarhus, der står for selve undervisningen.

Kipling Travel er et specialrejsebureau for eventyret, drevet af eventyrelskere, der alle selv aktivt rejser til alverdens spændende rejsemål. Vores specialer er safariture og safarirejser, kulturrejser, rundrejser, trekking-ture og ekspeditioner i alverdens kulturhøjborge, naturområder og bjergegne.

Dit udbytte af forløbet

Unik kombination af teori og praksis

Koblingen af teori, fysisk og mental træning i naturen giver en dyb helhedsforståelse af, hvordan du som leder håndterer forandringer. Bliv skarp på egne styrker og faldgruber, når du skal træffe nye og svære beslutninger.

Personlig transformation i højden

Den fysiske rejse og bestigningen af Toubkal bliver et stærkt billede på den indre rejse, du gennemgår. Du træder ud af hverdagen og arbejder med dig selv i et miljø, der kalder på mod, refleksion og handlekraft.

Konkrete værktøjer og udviklingsplaner

Du arbejder målrettet med, hvordan din virksomhed kan udvikle sig med forandringer. Gennem struktureret vejledning og sparring sikres, at det du lærer, kan omsættes til handling.

Styrket resiliens og ledelsesmæssig robusthed

Gennem fysisk træning og undervisning i metode og teori opbygger du vedholdenhed, energi og evnen til at stå stærkt - også når det bliver udfordrende. Det giver dig en klar fordel som leder i en verden af konstant forandring.

Sådan foregår undervisningen

Morgen: Teorioplæg efterfulgt af en opgave, som du skal arbejde med i løbet af dagen.

Dag: Imens du bestiger Toubkal reflekterer du over dagens temaer og drøfter dem med en, to eller flere undervejs.

Aften: Fælles opsamling på dagens temaer og forankring til egen virkelighed. Evt. nyt teoriafsæt.

Program

Udforsk hele programmet for din nye forandringsrejse - lige fra forberedelserne i Danmark, bjergbestigningen i Marokko og til eksamen i Danmark.

Dine faglige guider på rejsen

Anne Hundtofte

Anne Hundtofte

Anne har undervist ledere i mere end 20 år og er optaget af, at den enkelte oplever værdi i koblingen mellem teori og praksis. Anne har indgående kendskab til ejerlederens udfordringer og tematikker, hvor professionelle greb fra facilitering, coaching og sparring kan gøre en stor forskel. Anne har også stor kendskab til Toubkal - en blandt mange bestigninger på hendes vandre-CV. 

Conny Westphall

Conny Thoftdahl Westphall

Conny har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med udvikling af mennesker og organisationer. Hun har en solid faciliteringskompetence og erfaring i at nedbryde det komplekse til konkrete handlinger. Conny kender mange af ejerledernes strategiske udfordringer gennem dagligdagen på vores bestyrelsesuddannelse. Conny løber for at holde formen - favoritdistancen er ½ maraton. 

Praktisk info

Her får du et overblik over alt det, du skal vide før og under rejsen.

Udførligt rejseprogram med alle praktiske oplysninger som fx pakkeliste, flynumre etc. sendes til dig efter tilmelding.

Forudsætninger: Turen forudsætter en god grundkondition, da vi går i et bjergrigt miljø. Vi vandrer 5-8 timer dagligt - med et ekstra peak den dag vi skal til toppen. Du går med en dagsrygsæk, mens muldyr bærer øvrig bagage.

Tilmeld dig her

Vi opfordrer altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af forløbet.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. Læs mere i vores persondatapolitik

Vi sender en kvittering til dig pr. e-mail.

Indtast CPR-nummer uden bindestreg

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Har du spørgsmål, så kontakt:

Conny Thoftdahl Westphall

Telefon

7228 6177

Stilling

chefkonsulent