Tjek ind på denne temadag og bliv klogere på etik, mod og personlige kompetencer for fremtidens arbejdsmarked.
At AI løser uhyre komplekse opgaver med en hastighed og præcision, som intet menneske kan
matche ses i dataanalysearbejde, i sorteringer, sammenstillinger og produktion.
Men ikke alt kan konverteres til algoritmer.
Selv de mest avancerede teknologier kommer til kort, når beslutninger kræver menneskelig empati, dømmekraft, etisk ansvarlighed og mod til at navigere i usikkerheder.
Så kom med på denne temadag, der er en del af Sommerakademiet 2026, hvor vi sætter fokus på, hvorfor netop disse kompetencer bliver vigtigere end nogensinde, og hvordan du udvikler kompetencerne hos dig selv og i dit team/afdeling.
21st. Century Skills - kompetencer til fremtidens arbejdsmarked
På temadagen tager vi afsæt i 21st Century Skills.
Du får indsigt i, hvilke kompetencer fremtidens arbejdsmarked efterspørger, og hvad du med fordel kan give ekstra opmærksomhed i dit lederskab i en foranderlig tid. Nysgerrighed, mod, modstandskraft, nærvær, etik og personligt lederskab er ifølge undersøgelser afgørende for, at du og dit team kan lykkes på fremtidens arbejdsmarked.
Temadagen er hands-on, hvor det du lærer er lige til at overføre og implementere i dit eget teamsamarbejde, ledelse og hverdagens daglige drift og opgaver.
Med temadagen får du viden om:
- Hvilke kompetencer du og dit team skal mestre i en AI-drevet fremtid
- Hvordan personlige kompetencer bliver en styrke i professionelle teams
- Hvorfor etik og menneskelighed er centrale konkurrenceparametre netop nu
- Øvelser der styrker samarbejde, trivsel og kommunikation
- Hvad der kendetegner teams med høj psykologisk tryghed
- Hvordan du selv kan arbejde systematisk med psykologisk tryghed
Når du tjekker ud, står du stærkere i form af:
- Erfaring fra praktiske øvelser og inspiration fra andre ledere og fagprofessionelle
- Styrket dit personlige lederskab, hvor ambitionen er, at du har større klarhed i en virkelighed med
AI som samarbejdspartner.
Praktisk info
Undervisning
En hel dag fra kl. 9-15 fyldt med guldkorn og praksisnær viden.
I frokostpausen skruer vi op for sommerstemningen og tænder op for frokostgrillen - så du kan nyde en lækker sommermenu. Efter undervisningen er der god mulighed for at nyde sommeren sammen og netværke med de andre deltagere.
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.
Tidspunkt
Du kan vælge at deltage på temadagen den 23. juni (tirsdag i uge 26) eller den 13. august (torsdag i uge 33).
Pris
Pris: 2.500 kr. inkl. moms. og fuld forplejning.
En del af Sommerakademiet
Med Sommerakademiet får du en intensiv læringsoplevelse i et kompakt og fleksibelt format - det sikrer et effektivt og tilpasset forløb, der matcher netop dine behov og ønsker.
Vælg mellem 8 topaktuelle temadage inden for AI, personlige kompetencer, ledelse, diversitet, trivsel, facilitering og personlig gennemslagskraft.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.