4 kursusdage i ESG-rapportering, der styrker landmandens forretning og dialog med banker og aftagere.
Landbruget møder markant skærpede krav fra både finansieringspartnere og aftagere. Særligt dokumentation af klimaindsatsen er blevet mere forretningskritisk og S-data møder stigende interesse. Bankerne har også skruet op for kravene til ESG-dokumentation, risikovurdering og fremtidssikring af landbrugsvirksomheder. ESG-data er nu en direkte del af kreditvurderingen.
Derfor udbyder SEGES Innovation som noget nyt, i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus, et kompetencegivende uddannelsesforløb i faget ’ESG-rapportering’ målrettet landbruget.
Når du har afsluttet fag står du stærkere med kompetencer og viden om:
- Hvad landbruget skal dokumentere overfor banker og aftagere.
- Hvordan landmanden forbedrer ESG-indsatsen.
- Hvordan et ESG-regnskab udarbejdes i praksis.
- Hvordan data omsættes til ledelsesrapportering til pengeinstitutter og aftagere.
- Hvordan du udarbejder dit eget ESG-regnskab på 2025-tal i din afsluttende opgave, så du er klar med de nyeste tal til dit pengeinstitut.
"ESG-data er en del af vores kreditvurdering, som understøtter landmandens investerings- og finansieringsmuligheder"
Christian Voigt, Landbrugsdirektør, Landbrugscenter Viby, Nykredit Erhverv
Hvem er forløbet relevant for?
Faget er målrettet dig, der er uddannet landmand, men mangler den samlede ESG-pakke, der i dag er en del af driftslederuddannelserne fx som agrarøkonom.
Det er også relevant for dig, der arbejder med ESG-data fx som rådgiver eller økonomimedarbejder i landbrugssektoren.
Undervisning med viden og værktøjer, der tager afsæt i landbruget
I løbet af forløbets fire undervisningsdage får du den nødvendige opgradering inden for ESG-regnskab, klimadata og ledelsesrapportering med særligt fokus på ledelsesrapportering til pengeinstitutter og aftagere som fx Arla, Danish Crown og DLG.
Undervisningen fungerer som blended learning med SEGES’ e-learning, hvor vi kobler nyeste viden og værktøjer med dialogbaseret undervisning og virksomhedsoplæg fra blandt andet pengeinstitutter og aftagere.
Med de 4 dages undervisning opnår du:
- Overblik over et ESG-regnskab målrettet landbruget
- Forståelse for klimadata, GHG-protokollen samt scope 1, 2 og 3
- Indblik i S-data og sociale indikatorer
- Kompetencer til at udarbejde ledelses- og bankrapportering, som styrker dialogen om finansiering
- Indblik i SEGES ESGreenTool og brugen af standardiserede datagrundlag
- Inspiration fra cases fra fx Arla FarmAhead og Danish Crown CrownFarm, hvor teori kobles direkte til praksis i landbruget
- Praktiske værktøjer, der styrker din rådgivning og skaber øget værdi ude hos landmændene
Udarbejd dit eget ESG-regnskab som en del af uddannelsen
På uddannelsesforløbet skal du til sidst skrive en afsluttende opgave. Her kan du vælge af lave et ESG-regnskab på 2025 tal. Det gør dig i stand til at vise de nyeste tal til dit pengeinstitut, der styrker dine forudsætninger for lån, investeringer og udvikling.
Gå til tilmeldingMød din underviser, Sanne
Sanne Østergaard Nielsen er uddannet agronom og har siden 2008 arbejdet med bæredygtighed og brænder for den grønne omstilling.
Til dagligt er hun lektor på Erhvervsakademi Aarhus, og elsker at undervise med fokus på bæredygtighed i praksis. Sanne var med til at starte og udvikle vores bæredygtige fag og efteruddannelser.
Mød Sanne på LinkedInEt samarbejde med SEGES Innovation & Erhvervsakademi Aarhus
SEGES er landbrugets videns- og innovationshus og står bag en lang række værktøjer, analyser og datastandarder, der bruges af rådgivere og landmænd i hele landet. SEGES leverer e-learning, faglig forankring og praksisnær viden til forløbet.
Erhvervsakademi Aarhus er en af landets største udbydere af praksisnær efteruddannelse særligt inden for bæredygtighed og ledelse. Der uddannes blandt også agro business manager, jordbrugsteknologer og fødevarebachelorer på fuldtidsuddannelserne.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'ESG-rapportering' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
'ESG-rapportering' afsluttes med en eksamen og du bliver bedømt efter 7-trinsskalaen.
Kurset giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.