Med en afsluttende business case sikrer du at uddannelsen skaber målbare forbedringer ude i dit bilhus.
Business casen er ikke bare en eksamen.
Det er en mulighed.
Her tager du udgangspunkt i en konkret udfordring fra sit eget bilhus og arbejder systematisk med den fx faldende kundetilfredshed, høj medarbejderomsætning eller samarbejdet mellem salg og værksted.
Business casen er kronen på værket på din lederuddannelse, hvor indholdet på alle foregående fag sættes i spil.
Ved at udarbejde en business case sender en virksomhed ikke bare en leder på uddannelse, men får en konkret analyse og et gennemarbejdet løsningsforslag retur.
Og det er her investeringen for alvor begynder at give værdi.
Indhold
- Selvstændigt projekt med afsæt i egen organisation
- Analyse af konkret ledelsesmæssig problemstilling
- Anvendelse af teori og metoder fra uddannelsen
- Udvikling af løsningsforslag med dokumenteret effekt
Udbytte
- Anvender teori direkte i praksis
- Skaber konkrete forbedringer i egen virksomhed
- Dokumenterer effekt og resultater
- Styrker analytisk og strategisk kompetence
Eksamen og ECTS
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din skriftlige business case.
Business casen skal have et omfang på maksimum 25 normalsider. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Den skriftlige del indgår med 2/3 vægt.
Business casen (afgangsprojekt) giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt