Danish Agro Har Sat Efteruddannelse I System

Danish Agro har sat efteruddannelse i system

I Danish Agro er kompetenceudvikling en fast del af medarbejderrejsen. Koncerndirektør for HR Fabian Scheffler fortæller, hvordan samarbejdet med Erhvervsakademi Aarhus understøtter dette.

Fra hovedkontoret i Galten er der udsigt til Herningmotorvejen til den ene side og svulmende kornbunker, lagerbygninger og siloer på den anden. 

Danish Agro er en af Nordens største grovvarekoncerner, der tæller 5.500 medarbejdere fordelt på 130 selskaber på tværs af 17 lande og aktiviteter i hele landbrugets værdikæde – fra planteavl og foderproduktion til maskiner og fødevarer.

Men hvordan får man 5.500 medarbejdere til at udvikle sig fagligt og personligt uden at gå på kompromis med driften?

Strategisk efteruddannelse

For Fabian Scheffler, Group HR Director i Danish Agro, har svaret været at skabe en struktureret kompetenceudvikling baseret på forretningsstrategi og kundernes behov. I dag er efteruddannelse sat i system og en integreret del af dagligdagen - og Erhvervsakademi Aarhus er nøglepartner.

”Vi har sat så meget struktur på, at vi hvert år kører faste, interne forløb, hvor vi blander medarbejdere på tværs af de danske selskaber i koncernen. Det styrker samarbejdet og passer perfekt ind i vores strategi Stronger Together,” forklarer Fabian Scheffler.

Hør Fabian fortæller hvordan uddannelse understøtter grundig og systematisk udvikling (58 sek.)

Fra ad hoc til fælles uddannelsesspor

Da Fabian Scheffler blev ansat i 2016, eksisterede der ikke en fælles HR-funktion på koncernniveau.

Hans første opgave var at samle koncepter, værktøjer og processer på tværs af selskaber og lande. Her blev kompetenceudvikling et centralt fokusområde for at understøtte forretningsstrategien og kundernes behov.

Samarbejdet med Erhvervsakademi Aarhus begyndte i 2017 og er i dag en fast del af årshjulet i Danmark. To gange om året får medarbejderne et kursuskatalog med over ti fag indenfor områder som salgspsykologi til ledelse.

”Vores HR-strategi går ud på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor vi styrker fagligheden, dyrker arbejdsglæden og udvikler fællesskabet. Efteruddannelse er et stærkt medvirkende greb til at gøre netop dét,” fortæller Fabian Scheffler.

Indtil videre har 220 medarbejdere deltaget i gennemsnit i to forløb, svarende til knap 26 procent af koncernens funktionærer i Danmark.

Lær i dag – brug i morgen

Erhvervsakademiets brand promise ’Lær i dag, brug i morgen’ er et vigtigt argument for samarbejdet.

”Vi valgte erhvervsakademiet som vores strategiske uddannelsespartner, fordi undervisningen er praksisnær og underviserne kender vores forretning. De formår at tilpasse indholdet, så det rammer vores behov og understøtter vores læringsmodel med fokus på læring i hverdagen,” forklarer Fabian Scheffler.

Integreret del af medarbejderrejsen

I Danish Agro er struktureret kompetenceudvikling en fast del af ansættelsen.

”Er du leder eller sælger hos os, er efteruddannelse en integreret del af medarbejderrejsen. Det er en del af din onboarding og din udviklingsplan. Ud over de faste forløb, kigger vi altid kvalificeret på individuel efteruddannelse i forhold til den enkeltes kompetencer og jobrolle,” fortæller Fabian Scheffler.

Og den målrettede indsats betaler sig. Medarbejderne vender tilbage fra kurserne med fornyet energi, mere viden og konkrete redskaber.

”Feedbacken er meget positiv. Ikke kun fra medarbejderne, men også ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, hvor vi kan se det direkte afspejlet i bedre resultater,” siger Fabian Scheffler.

Mere selvtillid og bedre resultater

Danish Agros markedsdirektør Henrik Bendtsen nikker genkendende.

”Vi oplever en gang imellem lidt skepsis indledningsvis, men vores medarbejdere oplever hurtigt, at teori og praksis hænger sammen, og de begynder relativt hurtigt at omsætte teorien til handling, og det kan mærkes i kundesamarbejdet.”

Ifølge Henrik Bendtsen skaber fagene et netværk og et fælles sprog på tværs af forretningsområder.

”Vi kan se, at vi bliver bedre til at søge sparring, løse udfordringer selv og komme med forslag til forbedringer. Medarbejderne tages kortvarigt ud af deres komfortzone og vender stærkere tilbage.”

Effekten kan måske ikke altid måles direkte på bundlinjen, men der er ingen tvivl om, at kompetenceudvikling og træning i hverdagen har en positiv effekt, lyder det afslutningsvist fra Henrik Bendtsen.

”En sælger og leder, der har mere selvtillid og tro på sin organisation, skaber bedre resultater.”

Om samarbejdet

Start på samarbejdet: 2017

Primære uddannelsesområder: Salg, ledelse og jordbrug

Formen: Skræddersyede virksomhedshold for Danish Agros medarbejdere afholdt på Erhvervsakademiet i Viby J.

Bliv klædt på til valget

Opnå viden og inspiration til at samarbejde med os om skræddersyet uddannelse.

Få sparring om skræddersyet uddannelse til virksomheden

Få sparring om skræddersyet uddannelse til virksomheden

Se her hvordan I kan styrke virksomhedens kompetencer med intern uddannelse, der tager udgangspunkt i jeres hverdag, ønsker og behov.

Få sparring om skræddersyet uddannelse til virksomheden
Kundehistorier

Kundehistorier

Vi samarbejder med en lang række forskellige virksomheder om interne uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i dem som virksomhed og deres konkrete ledere og medarbejdere. Mød nogle af virksomhederne her og læs om deres udbytte.

Kundehistorier
Samarbejdet med os

Samarbejdet med os

Et godt samarbejde om efteruddannelse er nøglen til at skabe udvikling med effekt. Her kan du læse mere om, hvordan samarbejdet foregår i praksis.

Samarbejdet med os
Artikler til inspiration

Artikler til inspiration

Hent ny viden i artikler, analyser, guides og indlæg, som stiller skarpt på aktuelle temaer inden for efteruddannelse og kompetenceudvikling i virksomheder.

Artikler til inspiration