Opnå en forståelse af grundlæggende service og indblik i at tilpasse din egen serviceadfærd og kommunikation til forskellige kunder/borgere.
Service er ikke noget, alle kan. De bedste servicemedarbejdere ved godt, at de hele tiden skal udvikle sig, afprøve nye værktøjer og træne i hverdagen.
Kurset i 'service' er derfor et oplagt valg for dig, som gerne vil blive bedre og samtidig have papir på, at du kan dit håndværk. Kurset er relevant for dig der arbejder med service eller reklamation fx som servicemedarbejder.
Med kurset får du en introduktion til grundlæggende teknikker til at planlægge, gennemføre og følge op på god service. Du får forståelse for vigtigheden af at arbejde med serviceholdninger og arbejde med din egen rolle som servicegiver og deltager i et serviceteam.
Det lærer du om:
- Servicebegrebet – hvad er god service?
- Holdninger til god service – både individuelt og i team
- Servicedesign
- Planlægning og målsætning
- Kommunikationsværktøjer og modeller
- Personprofiler (du får udarbejdet en gratis personprofil som en del af faget)
- Spørgeteknik og aktiv lytning
- Reklamationsbehandling og modeller
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Du får indsigt i:
- Praksis, teori og metode i forhold til, hvilke personlige egenskaber der er vigtige i servicearbejdet
- Praksis omkring, hvordan personlighed og kommunikationsform kan påvirke servicen
- Hvordan centrale teorier om kommunikation er væsentlige omdrejningspunkter i servicearbejdet
- Egne styrker og svagheder i servicesammenhæng ud fra personprofilanalyse
- Service individuelt og i teams
- Hvordan servicemedarbejderen håndterer reklamationer
- Service som en del af implementeringen af virksomhedens værdier, hvor værdierne omsættes til handling
- Centrale metoder og modeller inden for service og serviceholdninger
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'service' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i salg og markedsføring.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen, der har afsæt i en erhvervscase. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
'Service' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.