Salg og salgspsykologi (Inkl. Garuda certificering)

Niveau og ECTS

Kursus for ledige, 10 ECTS

Næste start

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

Fleksibel tilmelding

Tilmeld dig i god tid. Indsend godkendelse fra a-kasse/jobcenter inden kursusstart.

Tilmeld dig nu
Kurser For Ledige

Tag dette 6 ugers jobrettede kursus og styrk dine kompetencer gennem indsigt i professionel salgspsykologi, der gør dig i stand til at analysere forskellige kundetyper.

Med dette 6 ugers jobrettede kursus i ”salg og salgspsykologi” lærer du at kunne aflæse forskellige kundetyper, så du kan målrette din egen adfærd og kommunikation og agere i forhold til hver enkel kunde eller salgssituation.

Med andre ord lærer du, at identificere forskellige kundetyper med det formål at styrke din personlige gennemslagskraft og trænge igennem med dit budskab.

Du får også viden om generelle salgsledelsesværktøjer, der hjælper dig med at planlægge og prioritere din tid effektivt og forebygge negativ stress i salgsarbejdet.

Indhold

  • Personlig adfærd – personlig udvikling, selvudvikling og mindset 
  • Verbal og nonverbal kommunikation – aktiv lytning og spørgemetodikker
  • Kommunikationsværktøjer - opnå gennemslagskraft og forståelse for kommunikation
  • Planlægning og tid – struktur og effektivitet
  • Opbygning af salgsmøder - behovsafdækning, præsentation af løsninger og forhandlingsteknik
  • Salgsledelse – mødeforberedelse, effektivitet, prioritering af opgaver og kunder

Udbytte

På dette jobrettede kursus lærer du:

  • at identificere forskellige kundetyper at tilpasse din kommunikations- og salgsstrategi til den enkelte kunde
  • at arbejde kundeorienteret med baggrund i en grundlæggende indsigt i salgspsykologi, herunder spørgemetodik, behovsafdækning og forhandlingsteknik
  • teknikker til effektiv kommunikation at prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver samt forberedelse til kundemøder – og få metoder til at forebygge negativ stress.

Inkl. Garuda certificering

Som en del af kurset får du en certificering i at bruge Garuda FokusProfilen. Med en certificering i FokusProfilen får du et praktisk værktøj, der giver dig et solidt udgangspunkt for bedre at kunne aflæse andre og tilpasse din adfærd.

Om undervisningen

Undervisningen vil foregå online og veksler mellem teoretiske oplæg der typisk vil være optaget på forhånd så du kan se dem når det passer dig samt sparring, diskussion og gruppe øvelser der vil foregå som webinar. Derudover vil du arbejde med selvstudie og opgaveløsning i de perioder, hvor du ikke er til undervisning. Du slutter akademifaget af med en eksamen.

En del af en akademiuddannelse

Udover kurset får du samtidig foræret muligheden for at indlede en efteruddannelse på akademiniveau fx inden for salg og markedsføring.

Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen, med udgangspunkt i en et kort individuelt projekt.

Kurset giver 10 ECTS-point.

Hvis salgs- og markedsføringsretningen ikke passer ind i dit karriereforløb, når du har brugt dette første fag til at få dit drømmejob, kan du senere bruge 'salg og salgspsykologi' som et valgfag på en af de mange andre akademiuddannelser.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap. 

Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter. 

Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.

Ingen kursusdato fastlagt