Kreativ procesfacilitering

Niveau og ECTS

Kursus for ledige, 5 ECTS

Næste start

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

Fleksibel tilmelding

Tilmeld dig i god tid. Indsend godkendelse fra a-kasse/jobcenter inden kursusstart.

Tilmeld dig nu
Studerende Uddannelse Aarhus Serviceøkonom 049

Vil du styrke dine evner til at facilitere kreative processer for børn og unge? Så tilmeld dig dette 6 ugers jobrettede kursus.

Kreativ procesfacilitering er et pædagogisk kursus, hvor du opnår både teoretisk og især praktisk viden om, hvordan du kan anvende kunstneriske processer som et middel til at få børn og voksne til at udfolde deres personlige potentiale.

I et levende og trygt miljø kommer du både til at arbejde med dig selv og dit eget personlige potentiale og med at bruge Bloom Institute’s målrettede metode til at facilitere processer for andre.

Målgruppe

Er du ledig akademiker, kunstner, lærer, pædagog, eller noget helt andet? Uafhængigt af branche og baggrund er dette 6 ugers jobrettede kursus noget for dig, hvis du vil styrke dine evner til at facilitere processer for børn og voksne.

Indhold

  • Udvikling af dine kompetencer som facilitator af læringsprocesser for børn og voksne
  • Bevidsthed om eget potentiale og tydeliggørelse af egen arbejdsprofil
  • Teoretisk og praktisk viden om at designe læringsrum
  • Et rum til at reflektere over egen praksis og dermed udvikle din faglighed
  • Værktøjer til at fremme egne og andres handlekraft og metoder til at udvikle selvstændighed i fællesskaber
  • Anvendelse af dannelses-didaktik
  • Organisatorisk procesforståelse
  • Individualiseret og afprøvet værktøjskasse med procesfaciliterings værktøjer, metoder og praktiske øvelser

Udbytte

Når du er færdig med 'kreativ procesfacilitering' får du viden og kompetencer inden for tre overordnede temaer: kunst, handlekraft og fællesskab.

Kunst

Vi sætter fokus på kunst som metode til at øge menneskers evner til at tænke abstrakt, arbejde med noget der er større end dem selv og at opleve flow i deres arbejdsprocesser.

Handlekraft

Vi arbejder med metoder og teknikker, der understøtter menneskers selvstændighed og deres evne og mod til at stå stærkt i et fællesskab som dem, de er – og vi sætter fokus på motivation og giver mulighed for, at man kan beskæftige sig med det, man brænder for, nu og i ens videre liv.

Fællesskab

Bloom Instiute har gennem mange års erfaring i arbejdet med børn og voksne udviklet en metode, der kan favne endnu flere mennesker.

Løsningen har vi hentet i den kunstneriske skabelsesproces, hvor man afprøver teknikker og metoder og gør ideer til virkelighed. Metoden kan anvendes som pædagogisk greb i al slags arbejde med mennesker – både børn, unge og voksne.

Praktisk info

Kurset afholdes på Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104,  8260 Viby J.

Et kursus i samarbejde med Blooms Institute

Kurset udbydes i samarbejde mellem Blooms Institute, der er samarbejdspartner til Erhvervsakademi Aarhus.

En del af en akademiuddannelse

'Kreativ procesfacilitering' er en del af en akademiuddannelse.

Du har mulighed for, at afslutte kurset med en erhvervscase og derefter gå til en mundtlig eksamen.

Kurset giver 5 ECTS point.

 

Tilmeld dig hurtigst muligt

Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap. 

Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter. 

Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.

Ingen kursusdato fastlagt