Bæredygtig forretningsudvikling

Niveau og ECTS

Kursus for ledige, 10 ECTS

Næste start

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

Fleksibel tilmelding

Tilmeld dig i god tid. Indsend godkendelse fra a-kasse/jobcenter inden kursusstart.

Tilmeld dig nu
Efteruddannelse Kurser Kursister Aarhus 2014 04

På dette 6 ugers jobrettede uddannelsesforløb bliver du klædt på til at varetage mange forskellige arbejdsopgaver i den bæredygtige virksomhed.

Klimamålene, forbrugerne og de politiske beslutningstagere kræver, at der skal være fokus på bæredygtighed på alle områder i en virksomhed. Når I skal levere dét, skal I have indsigt i, hvordan forretningen kan udvikle sit værditilbud i et bæredygtighedsperspektiv.

Forbrugerne efterspørger allerede nu dokumentation og certifikater på, at de forbruger bæredygtigt og med et CSR-perspektiv. Den efterspørgsel vil kun stige.

Derfor er det essentielt, at der i virksomheden er medarbejdere, der kan forstå og omsætte viden om bæredygtighed til helt konkrete tiltag og udvikling i hverdagen.

Når I skal koble jeres forretningsudvikling med FN's 17 verdensmål, er det afgørende, at fx produkt- og forretningsudviklere forstår målene. Kun på den måde kan I oversætte verdensmålene til jeres branche, så målene kan bruges aktivt til at udvikle jeres værditilbud, eller optimere virksomhedens processer og ressourceforbrug.

Målgruppe

Kurset 'bæredygtig forretningsudvikling' er særlig velegnet til alle ledige akademikere, herunder produktudviklere, forretningsudviklere, BI-medarbejdere, ledere og produktions-/indkøbsansvarlige.

Kurset er på niveau med en bachelor eller HD 2. del, og det kræver derfor en uddannelse på minimum niveau med en akademiuddannelse.

Indhold

  • Virksomhedens forretningsmodeller i et bæredygtigt perspektiv
  • FN's 17 verdensmål i et merkantilt perspektiv
  • Innovativ udvikling af forretningsgrundlag og værdikæder
  • Samspillet mellem bæredygtighed og konkurrenceevne

Udbytte

Når du er færdig med 'bæredygtig forretningsudvikling', kan du:

  • udvikle og eksekvere virksomhedens bæredygtigheds-strategi
  • vurdere og definere udviklingsmuligheder med særlig fokus på bæredygtighed
  • forstå de økologiske kredsløb, klimapåvirkninger og naturressourcer, der er relevante for din branche
  • videreudvikle din virksomhed i lyset af den miljøpolitiske dagsorden og de krav, det stiller til virksomhedens forretningsudvikling og værditilbud. 

Enkeltstående kursus, eller del af en hel uddannelse

'Bæredygtig forretningsudvikling' kan tages som et enkeltstående kursus.

Det kan også indgå som fag på en hel diplomuddannelse i bæredygtig virksomhed, hvis du senere ønsker at bruge kurset til en hel uddannelse.

Kurset kan også indgå som fag på andre diplomuddannelser.

Eksamen og ECTS

'Bæredygtig forretningsudvikling' giver 10 ECTS-point.

Kurset afsluttes med en eksamen, og du får en karakter efter 7-trinsskalaen.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap. 

Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter. 

Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.

Ingen kursusdato fastlagt