Organisationsteori og økonomi

Et kursus fra professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation

Kurset indeholder organisationsteori, generel ledelse og projektledelse. Desuden indgår interessentanalyse, virksomhedsforståelse, budgettering, omkostningsberegninger og investeringskalkulation ved brug af blandt andet kapitalværdimetode og pay back tid.

Om undervisningen

Undervisningen er en blanding af fremmøde-lektioner samt selvstudium, forberedelse, opgaver og oplæg.

Du følger undervisningen sammen med studerende på dagholdene på fuldtidsuddannelsen professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation på Hasselager Allé 8, 8260 Viby J.

Undervisningen foregår i dagtimerne med i alt 44 fremmøde-lektioner fordelt over typisk 10-20 uger. Derudover skal du afsætte tid til opgaveløsning og gruppearbejde. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge.

Kurset begynder typisk mandag i den første uge og slutter fredag i den sidste uge i den angivne periode.

Eksamen og ECTS-point

Kurset afsluttes med en eksamen. Kurset svarer til 5 ECTS-point og er kompetencegivende. 5 ECTS svarer typisk til en arbejdsbelastning på 135 arbejdstimer.

Tag et kursus inden for fødevareteknologi og applikation

'Organisationsteori og økonomi' er et studieretningsfag på professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation. Vi udbyder årligt 8 sådanne kurser fra uddannelsen på enten 5 eller 10 ECTS-point.

Ulla Andrup Jensen

Du er velkommen til at kontakte:

Ulla Andrup Jensen

lektor

Mail: uaj@eaaa.dk

Telefon: 7228 6463

Ingen kursusdato fastlagt