Data er ikke længere bare et effektiviseringsværktøj. Lær at arbejde mere systematisk med hele rejsen fra data til handling i organisationen.
I mange brancher er det et lovkrav, og det kan afgøre, om I vinder eller taber i kampen om kunder, medarbejdere og konkurrenceevne.
Men hvordan går man fra data til handling? Hvilke data skal I indsamle? Og hvordan kan vi arbejde for, at data faktisk fører til bedre beslutninger?
Med faget får du et teoretisk fundament og konkrete metoder til at etablere et solidt datagrundlag, analysere data og omsætte dem til handling som en naturlig del af din praksis. Du bliver også introduceret til, hvordan AI kan understøtte og styrke dine analyser.
På faget kommer vi hele vejen omkring processen:
Planlægge: Hvilke data har vi brug for, og hvorfor?
Indsamle: Hvordan får vi fat i de rigtige data?
Analysere: Hvad fortæller data os, kvalitativt og kvantitativt?
Formidle: Hvordan gør vi data til beslutningsstøtte, andre forstår og handler på?
Beslutte: Hvordan bruger vi indsigten til at træffe de rigtige valg?
Handle: Hvordan følger vi op, så beslutningen får effekt?
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse i ledelse på niveau med en HD 2. del.
For dig, der vil skabe organisatorisk udvikling gennem data og indsigt
Faget henvender sig bredt til ledere og specialister, der er en del af en databaseret beslutningsproces - uanset om du selv arbejder med data, eller om du modtager andres analyser, rapporter og dashboards i din hverdag.
For dig der er leder
Du kan fx være mellemleder, projekt-, proces-, team- eller personaleleder, som træffer beslutninger eller rådgiver andre baseret på data.
Uanset om du arbejder i en data-, it- eller økonomifunktion, eller om du modtager rapporter fra andre i organisationen fx om fravær, salg, økonomi, kundehåndtering, indkøb, planlægning eller KPI'er, giver faget dig redskaber til at omsætte data til retning og handling
For dig der er specialist
Som specialist opnår du en stærkere forståelse for de ledelsesudfordringer og beslutninger, som dine data og analyser skal understøtte.
Det er for dig, som arbejder med data som en central del af dit arbejde fx i en data- eller masterdataafdeling. Eller for dig, som arbejder med ledelsesinformation, HR, evaluering, procesoptimering, porteføljestyring, controlling, compliance, bæredygtighed eller strategi.
4 dage med oplæg, værktøjer og dialog med afsæt i organisationens data
Du får 4 dage med oplæg og dialog. Vi kobler teori og metoder med konkrete udfordringer i din egen og andres organisationer, så du hele tiden holder teorien op imod praksis.
Undervejs får du desuden input fra et eksternt ekspertoplæg.
På de 4 undervisningsdage er ambitionen ikke, at du bliver data-ekspert. Derimod får du et solidt, refleksivt afsæt, tæt koblet til din egen praksis, så du kan:
Vurdere, hvilke datatyper der er relevante, når I skal følge og udvikle jeres kerneopgave eller forretningsområde.
Planlægge indsamling af data til at dokumentere og kvalificere ledelsesmæssige tiltag.
Analysere data – kvalitativt såvel som kvantitativt og reflektere over, hvad de faktisk fortæller jer.
Vurdere og formidle data, så de bliver et fælles afsæt for dialog i din organisation.
Planlægge ledelsesindsatser på baggrund af data, I har indsamlet og bearbejdet.
Arbejde systematisk med kvalitetsudvikling af jeres kerneopgave eller forretningsområde gennem en data-informeret ledelsespraksis.
Statsgodkendt og kompetencegivende uddannelse
✔ Du deltager på et akkrediteret uddannelsesforløb på Danmarks 2. største Erhvervsakademi.
✔ Du afslutter kurset med en eksamen, og modtager et uddannelsesbevis og 5 ECTS-point.
✔ Kurset kan efterfølgende indgå som en del af en hel kompetencegivende efteruddannelse på HD-niveau.
Gå til tilmeldingFå skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'ledelse med data' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i ledelse.
Kurset kan også indgå som fag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en kort skriftlig opgave og en mundtlig eksamen, der har afsæt i din opgave. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
’Ledelse med data’ giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.