Med kurset bliver du i stand til at effektivisere og reflektere over virksomhedens digitale marketingstrategi.
De fleste, der arbejder med e-handel eller digital forretning, har en grundlæggende forståelse for markedsføring. Men på 'advanced digital marketing' løfter vi dig op på et nyt niveau.
På forløbet lærer du at koble markedspotentialet til jeres forretningsstrategi og planlægge de mest effektive marketingaktiviteter ud fra det.
Og, naturligvis, måle og optimere på indsatsen, så hele processen hænger sammen.
Men kurset er ikke kun et redskabsfag.
Du lærer også at reflektere og tænke kritisk over de helt afgørende begreber, modeller og værktøjer i digital markedsføring, så du med sikker hånd kan træffe de rigtige valg i fremtiden, i takt med at området udvikler sig og nye teknologier og andre succesparametre kommer til.
Det lærer du om
- forretningsgrundlaget for din marketingindsats
- udvikling af digitale markedsføringsstrategier
- planlægning af konkrete digitale markedsføringsaktiviteter
- måling og optimering på den digitale marketing
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med 'advanced digital marketing', kan du:
- Forstå avancerede digitale marketingbegreber og marketingfunktionens rolle i virksomhedens digitale markedsføring.
- Lave effektive annoncer og kampagner i digitale medier.
- Bruge nøgletal, data og statistikker til at optimere salgspotentialet for jeres produkter og ydelser online.
- Planlægge optimering af webshoppen i forhold til forbedringer af UX og brugervenligheden.
- Formidle løsningsmodeller til fx kolleger og samarbejdspartnere til at lave gode kravspecifikationer og indhente bedre tilbud fra leverandører.
- Håndtere komplekse udviklingsopgaver inden for digital markedsføring - også på et strategisk niveau, så det tager udgangspunkt i virksomhedens situation.
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'advanced digital marketing' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i e-handel.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter 'advanced digital marketing' med en eksamen, der bedømmes efter 7-trinskalaen.
'Advanced digital marketing' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.