Med dette 4-dages kursus lærer du at facilitere og afholde effektive workshops med værktøjer i co-creation og co-design til at udtænke samskabende løsninger eller processer.
Du får en dyb forståelse for, hvordan du kan facilitere en samskabende proces mellem forskellige faggrupper og personlighedstyper fx i din virksomhed - eller på tværs af leverandører, kunder og konsulenter.
Den viden sikrer jer bedre workshops med bedre resultater.
Du får også indblik i de dynamikker og ikke mindst den effektivitet, din virksomhed kan høste fordelene af ved en samskabelsesproces.
Selvom kursets navn er på engelsk foregår undervisningen på dansk.
Det kan du, når du er færdig
- Anvende forskellige metoder og værktøjer til at udtænke nye løsninger eller samskabende processer.
- Afholde mere effektive workshops, der giver bedre resultater eller tydeligere processer.
- Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer, hvor I skal skabe nyt design eller nye koncepter i et samarbejde med meget forskellige profiler.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'participatory design research' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i digital konceptudvikling.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en eksamen, der bedømmes efter 7-trinskalaen.
'Participatory design research' udgør 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.