Strategisk networking - sådan skaber du værdi med vilje

Tag 'strategisk networking' som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse

Lær, hvordan du og din virksomhed kan arbejde strategisk med professionelle netværk, og hvordan du selv kan udvikle dig som netværker.

At arbejde professionelt med sin netværksindsats kan være tidskrævende og svært at måle effekten af.

På dette forløb lærer du en strategisk tilgang til at udvælge og arbejde i netværk.

Du vil arbejde med dine personlige netværkskompetencer og få praktiske værktøjer, så både du og din virksomhed oplever værdi af din deltagelse i bevidst valgte netværk.

Strategisk networking er en praktisk disciplin som alle, både nybegyndere og erfarne, kan udvikle og forbedre. Forløbet er målrettet dig, som gerne vil brande dig selv og/eller din virksomhed, og som gerne vil etablere nye kontakter, relationer, salgs- og samarbejdsmuligheder.

Det lærer du om

  • Formål med at netværke
  • Kortlægning af dit netværk
  • Personlig netværkstype og profil
  • Adfærd og kommunikation
  • Netværksstrategi
  • Netværksaktiviteter
  • Videndeling
  • Målsætning
  • Vurdering af fysiske og digitale netværk
  • Evaluering

Det kan du, når du er færdig

Når du har taget kurset i networking, kan du:

  • Lægge en effektiv netværksstrategi
  • Finde og udvælge netværk med strategisk sigte for virksomheden
  • Formulere situationsbestemte pitch
  • Arbejde bevidst med forskellige kommunikationsformer (digitalt og fysisk)
  • Arbejde med videndeling
  • Udvikle din egen netværksprofil/type
  • Reflektere over dine netværkshandlinger
  • Evaluere netværksdeltagelsen i forhold til din virksomheds strategiske mål
  • Evaluere netværksdeltagelsen i forhold til din personlige udvikling

Et forløb i samarbejde med praktiske eksperter

På forløbet vil du møde erfarne undervisere, som i deres egen praksis arbejder med at udvikle personlige netværkskompetencer med det formål at skabe værdi med vilje for alle, som vælger at arbejde i og med netværk.

Du vil også møde gæsteindlæg, som perspektiverer indholdet med erfaringer og giver dig de bedste tips til din egen praksis.

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'strategisk networking' som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i salg og markedsføring.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Eksamen og ECTS-point

’Strategisk networking’ afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af en eksamens portfolio.

Du får en karakter efter 7-trinsskalaen. 

Faget giver 5 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Strategisk networking

Startdato: 03-04-2024

Pris: 5.420 kr.

Pris er inkl. fuld forplejning

Tidspunkt: Dag

Download mødeplan (pdf)