Salg og salgspsykologi

Tag 'salg og salgspsykologi' som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse

Med 'Salg og salgspsykologi' lærer du at navigere i forhold til forskellig kundeadfærd og viden om, hvordan du tilpasser din egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper. På den måde kan du opnå bedre salgsresultater.

Du lærer om vigtigheden af planlægning, og du bliver i stand til at bruge konkrete værktøjer til at planlægge og prioritere din tid effektivt og forebygge negativ stress i salgsarbejdet.

Det lærer du om

  • Personprofil
  • Personlig adfærd og udvikling
  • Adfærdsmodeller - konsument og B2B
  • Identifikation af kundemotiver og –mål
  • Verbal og nonverbal kommunikation - aktiv lytning
  • Salgs- og kommunikationsstrategier
  • Argumentationsteknikker
  • Kommunikationsværktøjer
  • Planlægning og tid
  • Struktur og effektivitet

Det kan du, når du er færdig

’Salg og salgspsykologi’, er for dig, der ønsker værktøjer til at:

  • forstå din egen DiSC-personprofil
  • identificere forskellige kundetyper
  • tilpasse din kommunikations- og salgsstrategi til den enkelte kunde
  • arbejde kundeorienteret med baggrund i en grundlæggende indsigt i salgspsykologi, herunder kropssprog, stemmeføring og forståelse for købemotiver
  • anvende teknikker til effektiv kommunikation
  • prioritere dine arbejdsopgaver og planlægge dine arbejdsopgaver - og få metoder til at forebygge negativ stress.

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'Salg og salgspsykologi' som et enkeltstående kursus, eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i salg og markedsføring. Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Eksamen og ECTS-point

'Salg og salgspsykologi' afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en projektrapport. Der er intern censur og du får en karakter efter 7-trinsskalaen.

'Salgspsykologi og grundlæggende salg' giver 10 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Salg og salgspsykologi

Startdato: 05-09-2023

Pris: 7.300 kr.

Tidspunkt: Tirsdag aften kl. 17.30-21.00

15 uger