Tag 'salg og salgspsykologi i detailhandlen' som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel diplomuddannelse
Med 'salg og salgspsykologi i detailhandlen' lærer du at navigere i forhold til forskellig kundeadfærd og viden om, hvordan du tilpasser din egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper. På den måde kan du opnå bedre salgsresultater.
Du lærer om vigtigheden af planlægning, og du bliver i stand til at bruge konkrete værktøjer til at planlægge og prioritere din tid effektivt og forebygge negativ stress i salgsarbejdet.
På kurset tager vi udgangspunkt i salgsarbejdet i detailhandlen. Det kan være i forhold til fx hvordan man indretter en butik psykologisk klogest, så det øger folks impulsindkøb.
Det lærer du om
- Personprofil
- Personlig adfærd og udvikling
- Adfærdsmodeller - konsument og B2B
- Identifikation af kundemotiver og –mål
- Verbal og nonverbal kommunikation - aktiv lytning
- Salgs- og kommunikationsstrategier
- Argumentationsteknikker
- Kommunikationsværktøjer
- Planlægning og tid
- Struktur og effektivitet
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med 'salg og salgspsykologi i detailhandlen', kan du:
- Forstå din egen DiSC-personprofil.
- Identificere forskellige kundetyper.
- Tilpasse din kommunikations- og salgsstrategi til den enkelte kunde.
- Arbejde kundeorienteret med baggrund i en grundlæggende indsigt i salgspsykologi, herunder kropssprog, stemmeføring og forståelse for købemotiver.
- Anvende teknikker til effektiv kommunikation.
- Prioritere dine arbejdsopgaver og planlægge dine arbejdsopgaver - og få metoder til at forebygge negativ stress.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'salg og salgspsykologi i detailhandlen' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i retail.
Kurset kan også indgå som fag på andre akademiuddannelser.
Kurset bygger på faget 'salg og salgspsykologi' fra studieordningen på akademiuddannelsen i salg og markedsføring.
Eksamen og ECTS
'Salg og salgspsykologi i detailhandlen' afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en projektrapport. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
Kurset giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.