Kompetenceudvikling

Niveau og ECTS

Akademiniveau, 10 ECTS

Startdatoer

8. september 2026

Pris fra

10.110 kr.

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
HR 616

Skab sikker grund under fødderne, når du skal arbejde med at løfte konkrete kompetenceudviklingsopgaver i din egen virksomhed eller organisation på 7 kursusdage.

Medarbejderne i en virksomhed er en afgørende og strategisk ressource, som skal værnes om og videreudvikles på.

Det stiller krav til den nødvendige kompetenceudvikling i virksomheden.

På kurset opnår du et stærkt fundament med viden om centrale emner inden for planlægning, gennemførelse og evaluering af effektive kompetenceudviklingsaktiviteter i virksomheden.

Kurset er for dig, som arbejder med HR fx som HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-chef, HR-koordinator, HR-partner, rekruttør, personalekonsulent og lignende. Eller for dig, der arbejder med HR-orienterede opgaver fx som leder, konsulent eller foreningsprofessionel.

Kurset er også relevant for dig, som ser din fremtidige karriere inden for HR-feltet.

Med kurset får du svar på spørgsmål som:

  • Hvordan identificerer vi de relevante behov for kompetenceudvikling?
  • Hvordan lærer vi? Opnå grundlæggende forståelse af læringsteorier.
  • Hvad er forskellen på læring på skolebænken og læring på jobbet?
  • Hvordan måler vi effekten af kompetenceudviklingen?
  • Hvilken rolle har HR-funktionen i virksomhedens kompetenceudvikling?

Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse i HR på niveau med en HD 1. del.

Lær at arbejde strategisk med virksomhedens kompetenceudvikling

Med kurset i kompetenceudvikling opnår du konkrete værktøjer, der gør dig i stand til at arbejde systematisk og målrettet med virksomhedens kompetenceudvikling.

Som en del af arbejdet med strategisk kompetenceudvikling er du med til at sikre at virksomheden ligger inde med de nødvendige human ressources, der gør medarbejderne rustet med de rette kompetencer og vidensgrundlag til at løfte deres kerneopgaver.

Det kan du, når du er færdig med kurset

  • Værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklingsaktiviteter i din virksomhed
  • Viden om, hvad der virker (og hvad der ikke virker), når du skal lykkes med at skabe læringsprocesser i virksomheden
  • Grundlæggende viden om læringsteori, herunder hvordan man lærer bedst muligt
  • Idéer til, hvordan du kan skabe læring på jobbet - effektivt og billigt
  • Kort sagt kvalifikationer, så du kan gennemføre målrettet kompetenceudvikling til din virksomhed, herunder effektsikring og effektmåling

Statsgodkendt og kompetencegivende uddannelse

✔ Du deltager på et akkrediteret uddannelsesforløb på Danmarks 2. største Erhvervsakademi.

✔ Du afslutter kurset med en eksamen, og modtager et uddannelsesbevis og 10 ECTS-point.

✔ Kurset kan efterfølgende indgå som en del af en hel kompetencegivende efteruddannelse på HD-niveau.

Gå til tilmelding

7 kursusdage med teori, oplæg og sparring ud fra dine egne HR-opgaver

På de 7 dage arbejder du med dine egne aktuelle HR-opgaver fra din hverdag, og får rig mulighed for at sparre med medstuderende og underviseren om, hvordan du bedst løser dem.

Undervisningen sker i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Der er både oplæg fra underviseren, dialog-baseret undervisning, aktiviteter mellem deltagerne og erfaringsudveksling i grupper.

I undervisningen kigger vi både på virksomhedsniveau, afdelingsniveau og individniveau og perspektiverer løbende teorierne til praktiske eksempler, så du kan bruge din nye viden til at styrke virksomhedens aktiviteter inden for kompetenceudvikling.

Emnerne for de 7 undervisningsdage er:

  • Dag 1: Introduktion til strategisk kompetenceudvikling
  • Dag 2: Det lineære perspektiv i strategisk kompetenceudvikling
  • Dag 3: Det anerkendende perspektiv i strategisk kompetenceudvikling
  • Dag 4: MUS og kompetenceudvikling og det innovative perspektiv i strategisk kompetenceudvikling
  • Dag 5: Læring 1
  • Dag 6: Læring 2
  • Selvstudiedag i læringsgrupper inden sidste undervisning
  • Dag 7: Effektmåling- og sikring.

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage kompetenceudvikling som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i HR.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Eksamen og ECTS

Forløbet afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i et individuelt kort projekt på max 8 sider.

Du får en karakter efter 7-trinsskalaen. Det korte projekt indgår i en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen. 

 Kompetenceudvikling giver 10 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Akademiniveau

Kompetenceudvikling

Startdato: 8. september 2026

Tidspunkt: 7 mødegange kl. 9.00-15.30

Pris: 10.110 kr.

Prisen er med fuld forplejning på 1.610 kr. inkl. moms.

Se undervisningsdage (pdf)

Eksamensdatoer: 20. januar 2027

Gå til kurven