GRØN 2026 - risikostyring og partnerskaber i værdikæden

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Tid:

Tilmeld dig her
Efteruddannelse Kursister Event 2023 2525

Vi lever i turbulente tider hvor ingen virksomhed er en ”ø”. Skærpet fokus på omverdensfaktorer, risikovurdering, transparens og robusthed i alle leverandør- og kunderelationer, er afgørende. Partnerskaber og værdikædesamarbejder er derfor den reelle gamechanger.

Spørgsmålet er så:

  • Hvordan kan øget dialog og partnerskaber i praksis styrke værdikæden og reducere ressourceforbruget?
  • Hvorfor fylder ESG mere i kreditinstitutternes risikovurdering og virksomhedernes adgang til finansiering?
  • Hvordan kan nye teknologier som AI understøtte arbejdet med compliance, overblik og robuste leverandørkæder?
  • Og hvordan navigerer man sikkert i markedsføring uden at falde i greenwashing-fælden, når markedsføringsloven strammes?

Netop de spørgsmål er kernen for konferencen ’GRØN’ den 6. maj 2026.

Gennem 6 stærke indlæg får du masser af viden, cases og inspiration – lige til at tage med hjem og bruge med det samme i virksomheden.

Du får også selv mulighed for at deltage aktivt i diskussionen, vende specifikke detaljer med talerne og netværke.

Og prisen for alt dette er som sædvanlig 0 kr.

Se programmet og de 6 oplæg

08.30: Registrering, kaffe, croissanter og netværk

Registrer din ankomst, tank op med kaffe, nyd en croissant og netværk med de øvrige gæster.

09.00: Velkomst og introduktion

Anker Nørlund Christensen, chefkonsulent hos Erhvervsakademi Aarhus, byder velkommen til konferencen og præsenterer dagens program og praktisk info.

Peter Otte Von Magius

09.10: ”Bankens tilgang til ESG” - Peter Otte von Magius, Danske Bank

Peter har arbejdet i banken i mere end 10 år med erhvervskunder og ESG og har været involveret i et utal af kundedialoger omhandlende bæredygtighed. Gennem mit arbejde som både erhvervsrådgiver og ESG‑rådgiver har jeg en dyb indsigt i, hvordan ESG-krav møder virksomheder og hvordan de kan håndteres i praksis.

Indlægget har fokus på, hvordan banken kan understøtte den grønne omstilling gennem konstruktive dialoger med kunden ved at koble bæredygtighed til virksomhedens forretningsrobusthed, risikostyring og finansiering.

Peter tager udgangspunkt i dialogen mellem banken og kunden: Hvorfor ESG fylder mere i dag, hvilke spørgsmål banken stiller, hvilke typer af dialoger vi har med vores kunder i forbindelse med risikovurdering inden for ESG. Derudover deler jeg mine erfaringer med en risikobaseret tilgang til ESG, hvor krav og forventninger tilpasses virksomhedens branche, størrelse og risikoprofil.

Ole Overgård

09.50: "Robuste leverandørkæder kræver stort overblik - AI som værktøj til at øge indsigt i compliance og identificere risici" - Ole Overgård, Clearchain

Ole Overgård er partner og investor i Clearchain ApS, som er et nyudviklet digitalt værktøj til indsigt og kortlægning af risici globale forsyningskæder. Med mange års praktiske erfaring med leverandørstyring i globale forsyningskæder har han været med på rejsen fra begejstring over forretningsmulighederne i globaliseringen til meget større krav om transparens og gennemsigtighed i robuste, men også uforudsigelige, værdikæder.

I sit oplæg vil han tale om hvordan vi kan sikre at ledelsen har fuld indsigt i risici i alle led i en forsyningskæde og ikke mindst hvordan disse prioriteres. Her vil han dele parametre inden for risiko, ordentlighed og ESG til at afgøre og vurdere om leverandøren er robust og transparant. Du får også indblik i hvordan man undgår regneark og manuelle håndteringer ved at automatisere processer ved hjælp af AI og med fuldt overblik fra topledelsen.

10.30: Pause

Jesper Madsen

11.00: "Nye rammer for markedsføring - undgå greenwashing i din virksomhed" - Jesper Madsen, Gorrissen Federspiel

Jesper Madsen er Managing Counsel i afdelingen IP & Digital Business hos Gorrissen Federspiel – en af landets førende advokatvirksomheder, der har stor erfaring med at rådgive virksomheder omkring hvordan man konkret undgår Greenwashing.

Jesper har mange års erfaring med at bistå klienter med problemstillinger indenfor fx immaterialret, markedsføringsret og media & entertainment. Han har en stor passion for at undervise og har i over 10 år også været ekstern lektor på kandidatdelen af jurauddannelsen på Aarhus Universitet.

I sit oplæg har han fokus på markedsføringsloven der fra den 27. september bliver strammet og fx stilles strengere krav til dokumentationen af grønne udsagn som fx ”bæredygtig”, ”ansvarlig” og ”CO2-neutral”. I oplægget kommer han ind på hvordan din virksomhed kan inddrage dette aktivt i jeres markedsføringsstrategi og samtidig overholde markedsføringslovgivningen.

11.45: Let netværksfrokost og besøge stande

Vores kantine stiller an til en let og lækker omgang netværksfrokost.

I pausen kan du også besøge stande i Atrium, hvor du kan få en snak med vores samarbejdspartnere og undervisere og høre om jeres virksomheds muligheder for at samarbejde.

På standene kan du:

  • Tale med Ulla fra Aarhus Kommune, og høre om Det Grønne Akademi – om - fx hvordan jeres virksomhed kan få en forandringsagent.
  • Tale med undervisere fra Erhvervsakademi Aarhus om videreuddannelse - du kan høre om følgende:
    • Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling,
    • Diplomuddannelsen bæredygtig virksomhed
    • Diplomuddannelsen Supply Chain Management
    • Muligheden for 1 times gratis karrieresparring
Sanne Østergaard Nielsen

12.30: "Efteruddannelsestilbud indenfor bæredygtig og grøn omstilling" - Sanne Østergaard, Erhvervsakademi Aarhus

Sanne er underviser på Erhvervsakademi Aarhus, hvor hun har undervist i mere end 10 år. Hun har været med fra starten til at udvikle akademiets to fulde efteruddannelser inden for bæredygtighed. Sanne har en baggrund som agronom og har en særlig stor interesse i klima, grøn omstilling og cirkulær økonomi.

I sit oplæg vil hun give eksempler på hvordan kortlægningen af værdikæden kan bidrage til store ansvar for produkt, medarbejdere og samfundet omkring. Med afsæt i hendes teoretiske viden og store erfaring fra virksomhedscases giver hun inspiration til hvordan virksomhedens værdikæde kan åbne op for nye partnerskaber, nye forretningsmodeller og større samfundsansvar. Du får også hendes bud på relevante bæredygtighedsfag, du kan tage.

Dorthe Aaboe Kallestrup

12.45: "Grøn omstilling i betonbranchen – partnerskaber i værdikæden” - Dorthe Aaboe Kallestrup, IBF

Dorthe Aaboe Kallestrup er ESG-chef i IBF og har arbejdet professionelt med bæredygtighed siden 2010. Hun har ansvar for strategi, mål og handlingsplaner for koncernens grønne omstilling.

I sit indlæg giver Dorthe et overblik over IBF’s samlede rejse mod at reducere CO₂-udledningen med 70% inden udgangen af 2030 – fra produktudvikling og materialevalg til cirkulære løsninger og samarbejder på tværs af værdikæden. Partnerskaber er en afgørende drivkraft for at skabe konkrete forandringer i praksis.

Indlægget afsluttes med en faciliteret dialog mellem IBF’s salgskonsulent Lars Kohsel Andreasen og diplomingeniør Matin Villadsen Rohde fra Aalborg Kommune om deres samarbejde og partnerskab om at tilbagetage og genanvende betonfliser - og fælles gevinster ved samarbejdet.

Lars Og Martin

12.45: "Hør om et innovativt partnerskab for cirkulær produktion” - Lars og Martin, IBF

Lars Kohsel Andreasen er konsulent og miljøtekniker hos IBF, hvor han i mere end 10 år har rådgivet fagfolk i byggebranchen om IBF’s løsninger i byggeprojekter. Martin Villadsen Rohde er Diplomingeniør og arbejder med vejdrift og anlægsprojekter i Entreprenørenheden hos Aalborg Kommune.

Lars og Martin har været tovholdere i et innovativt partnerskab mellem Aalborg Kommune og IBF, som viser vejen til mere cirkulær produktion og indkøb af fortovsfliser. Her bliver gamle fortovsfliser og kantsten knust og genbrugt i produktionen af nye fliser - det er både økonomisk og miljømæssigt mere bæredygtigt. 

I partnerskabet har man blandt andet etableret et 1.000 m2 stort testområde ved kommunens materielgård, hvor belægningen består af fliser med 50% genbrugsbeton. Efter 4 år kan man ikke se forskel. Samarbejdet har vist de to partnere, at man ved fælles hjælp kan blive endnu bedre til at passe på vores knappe ressourcer fra grusgravene ved at øge mængden af genbrug.     

14.00: Pause

14.30: Keynote

Taler offentliggøres i nærmeste fremtid.

15.30 - Afslutning og tak for i dag

Tusind tak for din deltagelse.

Håber du blev inspireret af indlæggene og kan tage nogle af pointerne med hjem i dit eget arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.

4 ting du får med hjem fra konferencen GRØN

  1. Inspiration fra 6 oplægsholdere – der repræsentere både store virksomheder og SMV’er.
  2. Netværk: Du finder uden tvivl en ”spejlvirksomhed” eller to, som arbejder med de samme udfordringer som dig lige nu.
  3. Konkrete eksempler på hvordan videreuddannelse og ny viden bidrager til at accelerere bæredygtighedsarbejdet i virksomheden. 
  4. Ideer til næste skridt hos jer, så I kommer videre i den grønne omstilling.

Sådan tilmelder du dig

Konferencen er for alle, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling.

Prisen er 0 kr. Alt, din deltagelse på konferencen koster dig, er din mailadresse og et ja til, at vi må sende dig mails om efteruddannelse, events og virksomhedssamarbejde.

OBS! Der er et begrænset antal pladser, som fyldes efter først til mølle-princippet.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. Læs mere i vores persondatapolitik.

Vi sender en kvittering til dig pr. mail.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.